Mødedato: 21.10.2015, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal, lokale 5

Overdækning af Otto Krabbes Plads

Lokaludvalget orienteres om arbejdsgruppens arbejde med fordele og ulemper ved forslaget om overdækning på Otto Krabbes Plads.

Tidligere beslutninger

Lokaludvalget behandlede på deres ordinære møde den 22. april et borgerønske fra 12-årige Emre og kammerater omkring overdækning af Otto Krabbes Plads. Lokaludvalget besluttede, at nedsætte en arbejdsgruppe (Jesper Møller Pedersen, Ole Rindtoft, Bruno Schwede og Ena Juhl), der skulle drøfte fordele og ulemper ved forslaget om overdækning på Otto Krabbes Plads samt hjælpe drengene videre med deres ønske.

Indstilling og beslutning

Formanden foreslår Vesterbro Lokaludvalg,
  1. at tage orienteringen fra arbejdsgruppen til efterretning.

Problemstilling

Emre, der er fritidsjobber i Områdefornyelsen og Lokaludvalgets sekretariat, spurgte i foråret lokaludvalget om hjælp til at få et tag på det, der kaldes Lille Otto Krabbes (det område der er højbed mod Westend), da drenge i området bruger stedet til at hænge ud, og det er ikke muligt i dårligt vejr.
Lokaludvalget besluttede, at en gruppe skulle se på forslaget og hjælpe drengene videre.

Lokaludvalget orienteres af gruppen om deres overvejelser, samt hvordan drengene er hjulpet.

Løsning

Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser forbundet med orienteringen.

Videre proces

Gruppen, der har arbejdet med forslaget, orienterer drengene om drøftelsen i lokaludvalget.

Beslutning

  1. Lokaludvalget tog orienteringen fra arbejdsgruppen til efterretning. Lokaludvalget orienteres igen på næste lokaludvalgsmøde og skal beslutte et konkret projekt.
Til top