Mødedato: 21.10.2015, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal, lokale 5
Høring vedr. Krydset Ingerslevsgade/Dybbølsbro
Se alle bilag
Til top
Lokaludvalget skal drøfte og beslutte udkast til høringssvar vedr. krydset Ingerslevsgade/Dybbølsbro
Indstilling og beslutning
Formanden foreslår Vesterbro Lokaludvalg
- at drøfte høringsmaterialet vedr. krydset Ingerslevsgade/Dybbølsbro
- at beslutte, at give Teknik- og Miljøudvalget mandat til at skrive og indsende et høringssvar.
Problemstilling
Projektforslag Ingerslevsgade/Dybbølsbro har til hovedformål at forbedre cyklisternes fremkommelighed og sikkehed i krydset. Dette søges gjort via tre mindre ændringer i krydset:
- Den eksisterende cykelsti på Dybbølsbro udvides til 3 meter.
- Der etableres et venteareal på Ingerslevsgade til de venstresvingende cyklister på Dybbølsbro.
- Der etableres en cykelshunt på Ingerslevsgade, der tillader højresvingende cyklister fra Ingerslevsgade til Dybbølsbro.
Projektet skal også være med til at optimere cykelparkeringen omkring Dybbølsbro station. Projektet har ikke til formål eller økonomi til at løse de øvrige problemer der er på Dybbølsbro med manglende kapacitet for især fodgængere imellem Dybbølsbro og Fisketorvet.
Høringsfristen er 10. november.
Høringsmaterialet er vedlagt som bilag.
Løsning
Lokaludvalget drøfter høringsmaterialet og beslutter at give mandat til at Teknik- og Miljøudvalget skriver og indsender et høringssvar.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget forbundet med høringen.
Videre proces
Sekretariatet indsender høringssvaret, Korrigeret for eventuelle rettelser/tilføjelser
Beslutning
- Lokaludvalget drøftede høringsmaterialet og udkast til høringssvar og besluttede udkast til høringssvar med få sproglige bemærkninger.