Tema: Enghaveparken
Indstilling
Formanden foreslår Vesterbro
1. at tage orienteringen om Enghaveparken til efterretning
Problemstilling
I regi af Områdefornyelsen har det igennem en årrække været arbejdet med Enghaveparken. Hvad der startede som et lille projekt med fokus på vedligehold og på at gøre parken tilgængelig, lys og tryg har efterhånden vokset sig en del større - bla. også som følge af skybrudsplanerne - og parken står derfor overfor en større omlægning i de kommende år.
Løsning
Mette Marie Faber fra Center for Udførelse af Anlæg, og Louise Risør, som er rådgiver på projektet deltager under dette dagsordenspunkt og vil fortælle om, hvad der er sket og kommer til at ske i Enghaveparken, herunder vil de fortælle om tidsplanen.
Det foreslås, at Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Lokaludvalget tog oplægget og introduktionen til forandringer i Enghaveparken til efterretning.
Den 6. oktober 2016, kl. 16-19 kan en mockup af de kommende pergolaer ses i Enghaveparken.
Erik Willumsgaard mødte kl. 19.30 under behandlingen af dette dagsordenspunkt.