Mødedato: 21.09.2016, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal, lokale 6, 1758 København V

Tema: Skole, klub og kapacitetsbehov på Vesterbro

Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning deltager på mødet til en temadrøftelse om skole, klub og kapacitetsbehov på Vesterbro

Indstilling

Formanden foreslår Vesterbro Lokaludvalg

1. at lytte til oplægget fra Børne og Ungdomsforvaltningen samt at drøfte udviklingen i børnetal og kapacitet på Vesterbro

Problemstilling

Vesterbro Lokaludvalg vil gerne have et generelt overblik over udviklingen på børne-, skole- og klubområdet på Vesterbro. Dette omfatte fx en status på mængden af børn på Vesterbro i forhold til de spor der allerede er på skolerne, om der er brug for flere spor, eller flere børn i klasserne, samt hvor udvidelserne i så fald skal ske henne? Dertil kommer et ønske om en generel orientering om situationen på skole- og klubområdet på Vesterbro

Løsning

Johannes Brorsen Albertsen samt Mette Kilde Corfitzen, begge ansat i Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning deltager under dette punkt med et oplæg. Det foreslås at Vesterbro Lokaludvalg drøfter oplæg, planer og muligheder på Vesterbro.

Beslutning

Lokaludvalget diskuterede kapacitetsbehov mm på Vesterbro.
Til top