Høring: Carlsberg II, tillæg 6, lokalplanforslag med forslag til kommuneplantillæg
Københavns Borgerrepræsentation har den 22. juni 2016 vedtaget at sende forslag til tillæg nr. 6 til lokalplan nr. 432 Carlsberg II med forslag til kommuneplantillæg i høring.
Høringsfristen er den 26. september 2016.
Tidligere beslutninger
Indstilling
Formanden foreslår Vesterbro Lokaludvalg
1. at drøfte høringsmaterialet og borgermødet, samt at vedtage et høringssvar
Problemstilling
Bygherre ønsker at udvikle Carlsberg Byens arealer indenfor rammerne af den tidligere vedtagne rammelokalplan fra 2009, der muliggør 600.000 m2 .
For at muliggøre nyt byggeri udarbejdes lokalplantillæg med detaljerede og byggeretsgivende bestemmelser.
Med planerne muliggøres boliger og erhverv i Carlsberg Byen med op til 353.000 m2 heraf 19.000 m2 i bevaringsværdig og fredet bebyggelse, som genanvendes.
Det nye byområde vil overvejende bestå af karreer samt otte højhuse.
Høringsmaterialet kan findes her: http://www.blivhoert.kk.dk/hoering/carlsberg-ii-till-g-6-lokalplanforslag-med-forslag-til-kommuneplantill-g
Løsning
Vesterbro Lokaludvalg har i den 30. august 2016 i samarbejde med Carlsberg og Teknik- og Miljøforvaltningen afholdt et borgermøde om planen. Interesserede borgere er desuden blevet inviteret med til Lokaludvalgets Teknik- og Miljøudvalgsmøde den 31. august 2016. På baggrund heraf er der blevet udarbejdet et udkast til et høringssvar, som det foreslås at Lokaludvalget tager udgangspunkt i ved endelig vedtagelse af et høringssvar