Mødedato: 21.08.2024, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 2. sal lokale Liva 1758 København V

Høring om kalvebod Brygge Vest II tillæg 2 - lokalplanforslag

Indstilling

Forpersonen foreslå,

  1. At Vesterbro Lokaludvalg drøfter høringen og uddelegerer det til TMU at udarbejde et høringssvar på baggrund af drøftelsen og borgermødet d. 28. august 2024.

Problemstilling

Teknik- og Miljøudvalget har besluttet at offentliggøre forslag til tillæg 2 til lokalplan 551 Kalvebod Brygge Vest II.

Grundejer af byggefeltet mellem IKEA og CABINN på Kalvebod Brygge ønsker her at opføre et TV Movie Center og hotel på grunden. Ovenpå bygningen opføres en tagpark, der vil færdiggøre det gennemgående grønne parkstrøg mellem SEB Bank, Bernstorffsgade og kontorhuset Nexus CPH, Otto Busses Vej. Den offentligt tilgængelige tagpark giver hele området særlige muligheder for ophold og udsigt ud over Vesterbro og Kalvebod Brygge. Der plantes minimum 78 træer, en række buske og urtelag, hvor mindst 60 % er hjemmehørende og/eller frugtbærende arter.

Forvaltningen har foretaget en screening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport. Afgørelsen er offentliggjort samtidig med forslag til tillæg 2 til lokalplan 551 Kalvebod Brygge Vest II. Begrundelsen er, at tillægget indeholder mindre ændringer så som anvendelsen, facadeudtrykket og indretning af tagstrøget i forhold til den oprindelige lokalplan med tilhørende miljøvurdering. Tillægget skal muliggøre hotel, serviceerhverv, et TV Movie Center, publikumsorienteret serviceerhverv, en udvalgsvarebutik på ca. 200 m2 og mulighed for en butik på ca. 5.000 m2 .

Der er borgermøde d. 28. august 2024: kl. 16.30 - 18 på adressen: Hotel Cabinn Copenhagen, Arni Magnussons Gade 1, 1577 København V. Læs mere her: Kalvebod Brygge Vest II tillæg 2 - borgermøde (kk.dk)

Høringsfristen er d. 9. september 2024

Læs hele høringsmaterialet ved at tilgå linket: Kalvebod Brygge Vest II tillæg 2 - lokalplanforslag (kk.dk)

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg drøfter høringen og uddelegerer det til TMU at udarbejde et høringssvar på baggrund af drøftelsen og borgermødet d. 28. august 2024

Økonomi

-

Videre proces

-

Beslutning

Vesterbro Lokaludvalg besluttede, at Thomas Egholm og Thomas Warburg på baggrund af drøftelsen og borgermødet d. 28. august 2024, udarbejder et høringssvar.
Til top