Høring om notat, der skildrer mulige løsninger for håndtering af vedligeholdelsesefterslæbet i Kødbyen
Indstilling
Forpersonen foreslår,
- At Vesterbro Lokaludvalg drøfter og beslutter input til høringen
Problemstilling
Københavns Ejendomme har, i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger, udarbejdet et budgetnotat, der skal redegøre for mulige løsninger til at håndtere vedligeholdelsesefterslæbet i Kødbyen.
Københavns Ejendomme vil gerne høre, hvis lokaludvalget har bemærkninger til de mulige løsninger. Københavns Ejendomme vil indarbejde lokaludvalgets bemærkninger i budgetnotatet for den konkrete sag, før der træffes politisk beslutning om sagen.
Grundet sagens fortrolighed er det desværre ikke mulige at fremsende det fulde budgetnotat. Vedhæftet er en skitsering af indholdet af budgetnotatet
Frist for indsendelse af bemærkninger er d. 23. august.
Løsning
Vesterbro Lokaludvalg afholdt i samarbejde med Kødbyforeningen københavnermødet Kys Kødbyen d. 13. august 2024. I den forbindelse er der udarbejdet en opsamling fra mødet som kan læses her: Det blev et ordentligt smæk-kys til Kødbyen! | Vesterbro Lokaludvalg (kk.dk). Desuden har Lokaludvalget samlet 70 individuelle input fra deltagere ved mødet. Disse findes på Lokaludvalgets hjemmeside ved at logge ind på "medlemmernes side".
Opsamling og individuelle input kan evt. benyttes i Lokaludvalgets bemærkninger.
Økonomi
-
Videre proces
-
Beslutning
Grethe Holm Jørgensen ønskede afstemning om hvorvidt Lokaludvalgets medlemmer var imod et salg af kødbyen.
13 stemte at de var imod et salg af Kødbyen
Ingen stemte at de var for et salg af Kødbyen
3 stemte blankt.
Det blev endvidere besluttet, at forperson Thomas Egholm, på baggrund af drøftelsen, udarbejder et svar til Kejd.