Mødedato: 21.08.2024, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 2. sal lokale Liva 1758 København V

Indstilling om justering af midler til huskunstnerordningen

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen foreslår,

  1. at Vesterbro Lokaludvalg fortsat ønsker at gå ind i projektet med medfinansiering på 14.940 kr. til kunstnerhonorar.
  2. at Vesterbro Lokaludvalg udover de 14.940 kr. til kunstnerhonorar går ind med en medfinansiering af produktionsomkostningerne på 20.000 kr. I alt stiller Vesterbro Lokaludvalg så med 34.940 kr. til projektet. Midlerne tages af de budgetterede midler til KFBUs arbejde med at løfte bydelsplanen.

Problemstilling

På Lokaludvalgets møde d. 20. marts 2024 blev Vesterbro Lokaludvalg orienteret om at forperson Thomas Egholm havde truffet beslutning om at afsætte 14.940 af Lokaludvalgets puljemidler som medfinansiering i en ansøgning til Statens Kunstfond huskunstnerordning.

Scenekunst Vesterbro (Kultur- og Fritidsforvaltningen) ville i samarbejde med Vesterbro Lokaludvalg og kunstner Jakob La Cour, Studio søge Statens Kunstfonds huskunstnerordning om midler til projektet Huskunstnerordning i Basement. Forløbet tænkes afviklet i sensommeren 2024 - december 2024 og det forventes at op mod 80-120 unge deltager.

Linnea fra Scenekunst Vesterbro og Jakob La Cour præsenterede projektideen for KFBU mandag d. 11. marts. 2024. KFBU fandt projektet spændende og helt i tråd med Lokaludvalgets bydelsplan.

 

Med forperson Thomas Egholms beslutning blev det tilkendegivet over for Scenekultur Vesterbro, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Kommune ved tovholder Linnea Frandsen, at Vesterbro Lokaludvalg ville yde støtte til Huskunstnerordning i Basement i form af medfinansiering på 10% af kunstnerhonorar – i alt: 14.940 kr. Beløbet ville kun blive ydet hvis projektansøgningen blev godkendt og det resterende beløb – i alt 135.000 kr. – skulle dermed dækkes af Statens Kunstfonds huskunstnerordning.

 

orienteringen tilgås via linket: https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Vesterbro%20Lokaludvalg/m%C3%B8de-20032024/referat/punkt-8

Statens kunstfond har dog ikke bevilget 135.000 kr. til projektet, men i stedet 120.000 kr.

Da betingelsen dermed ikke er opfyldt, ønsker Scenekunst Vesterbro, at Lokaludvalget tager stilling til om Lokaludvalget stadig vil medfinansiere med 14.940 kr. i kunstnerhonorar.

Derudover ønsker Scenekunst Vesterbro, at Lokaludvalget kan stille med en medfinansiering på 20.000 til produktionsomkostninger. Beløbet er specificeret og fremgår af det vedlagte.

I budgettet fremgår et underskud på 35.000, som kunstneren vil søge om at få dækkes andetsteds, eller som bliver dækket af egenfinansiering.

Løsning

Det indstilles at Vesterbro Lokaludvalg fortsat støtter projektet med medfinansiering på 14.940 kr. til kunstnerhonorar. Derudover, at Vesterbro Lokaludvalg udover 14.940 kr. til kunstnerhonorar går ind med en medfinansiering af produktionsomkostningerne på 20.000 kr.

I alt stiller Vesterbro Lokaludvalg så med medfinansiering på 34.940 kr. til projektet. Midlerne tages af de budgetterede midler til KFBUs arbejde med at løfte bydelsplanen.

Økonomi

Se ovenfor.

Videre proces

-

 

Beslutning

Vesterbro Lokaludvalg stemte om indstillingen.

13 stemte for.

Ingen stemte imod

3 stemte blankt.

Indstillingen blev herefter vedtaget.

Til top