Mødedato: 21.08.2024, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 2. sal lokale Liva 1758 København V

Høring om Carlsberg II tillæg 7 - lokalplanforslag

Indstilling

Forpersonen foreslår,

  1. At Vesterbro Lokaludvalg drøfter høringen og beslutter et høringssvar.

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen har den 3. juli 2024 besluttet at offentliggøre forslag til tillæg 7 til lokalplan 432 Carlsberg II.

Lokalplantillægget skal gøre det muligt at ophæve den gældende lokalplans bestemmelser om en nærgenbrugsstation.

I lokalplan 432 Carlsberg II er der bestemmelse om etablering af en nærgenbrugsstation med en placering i stueetagen i et byggefelt på hjørnet af Ny Carlsberg Vej og Lagergade. Teknik- og Miljøudvalget har i februar 2024 besluttet at fremme boliger i stueetagen i stedet for en nærgenbrugsstation. Derfor har forvaltningen udarbejdet forslag til lokalplantillæg, der ændrer anvendelsen af stueetagen fra nærgenbrugsstation til boliger og serviceerhverv. Desuden ophæver lokalplantillægget krav om, at der skal være en nærgenbrugsstation på Carlsberg.

Forvaltningen har foretaget en screening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer, og har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport. Begrundelsen er, at lokalplanen ikke har betydning for byggeriets omfang, udearealerne eller området som helhed og at planens påvirkning langt overvejende vurderes som mindre væsentlig eller ikke væsentlig. 

Der er høringsfrist d. 29. august.

Læs hele materialet ved at tilgå linket: Carlsberg II tillæg 7 - lokalplanforslag (kk.dk)

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg drøfter høringen og beslutter et høringssvar.

Økonomi

-

Videre proces

-

Til top