Mødedato: 21.08.2013, kl. 18:00
Mødested: Wikiteket, Lyrskovsgade 4, 1. sal
Høring: Juletræsstader
Frist for afgivelse af høringssvar er 30. august 2013.
Indstilling og beslutning
Formanden indstiller
at Vesterbro Lokaludvalg godkender forslag til høringssvar vedrørende julestræsstader
at Vesterbro Lokaludvalg godkender forslag til høringssvar vedrørende julestræsstader
Problemstilling
Salg af juletræer varsler i december måned julens komme på hjørner og pladser rundt omkring i København. Her kan Københavnerne købe deres juletræer og andet julestads, og staderne ses som et velkomment element i bybilledet.
Den nuværende stadeordning betyder, at stadeholdere år for år har mulighed for at gentegne deres stade, og at eventuelle ledige stader d. 30. september efterfølgende kan erhverves ved personligt fremmøde i Kundecenteret.
Ændringer af ordningen
Forvaltningen ønsker at ændre ordningen for juletræsstader således
- at ledige pladser fremover fortrinsvis tildeles godkendte folkeoplysende foreninger i København.
- at gentegningsretten bibeholdes, men nu kun for en tre-årig periode
- at ledige pladser fremover blive slået op på kommunen hjemmeside. Forvaltningen vil derefter fordele de ledige stadepladser til de bedst egnede ansøgere ud fra kriterier som f.eks. sortiment, pris, antal m2 mv.
-
at Forvaltningen fremover vil øge tilsynet og på den baggrund opsige de stadeholdere, som ikke overholder de nye retningslinjer for juletræsstader.
Løsning
Vesterbro Lokaludvalg godkender forslag til høringssvar vedrørende julestræsstader.
Økonomi
Indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser for Vesterbro Lokaludvalg.
Videre proces
Frist for afgivelse af høringssvar er 30. august 2013.
Beslutning
Vesterbro Lokaludvalg besluttede sig til ikke at have nogen bemærkninger til høringsmaterialet