Mødedato: 21.06.2023, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 2. sal lokale Liva 1758 København V

B-sag: Orientering om bevilling af midler fra Lillepuljen 2023

Vesterbro Lokaludvalg orienteres om bevilling af midler fra Lillepuljen. Lokaludvalget har i denne runde modtaget 22 ansøgninger til Lillepuljen.

Puljeansøgningerne behandles som udgangspunkt som B-sag. Puljeansøgninger behandles som A-sag, hvis puljegruppen ønsker en drøftelse af en puljeansøgning i lokaludvalget, eller hvis et af lokaludvalgets medlemmer ønsker en af ansøgningerne behandlet som A-sag. Det er den enkelte ansøgning, der behandles som A-sag.

Tidligere beslutninger

Vesterbro Lokaludvalg besluttede fordeling og kriterier til fordeling af puljemidler på det ordinære møde i september 2022.

På det ordinære møde d. 24. maj 2023 besluttede Vesterbro Lokaludvalg at overføre yderligere 200.000 kr. fra budgetposten ’egne projekter’ til Vesterbropuljen.

Indstilling

Forpersonen indstiller,

  1. at Vesterbro Lokaludvalg tager orientering om bevilling af midler fra Lillepuljen med ansøgningsfrist d. 15. maj 2023 til efterretning.

Problemstilling

I henhold til kommissorium for lokaludvalg har Vesterbro Lokaludvalg to puljer (Vesterbropuljen og Lillepuljen), hvorfra eksterne ansøgere kan søge om økonomisk støtte til lokale projekter, der virker dialogskabende og netværksdannende i bydelen. De nærmer kriterier for støtte er besluttet af lokaludvalget og kan ses på følgende hjemmeside: https://vesterbrolokaludvalg.kk.dk/puljemidler 

Vesterbro Lokaludvalg har modtaget 22 ansøgninger til Lillepuljen med ansøgningsfrist 15. maj 2023. Det samlede ansøgte beløb var 268.779,21 kr.

Ansøgningerne ligger tilgængeligt på Medlemmernes side, frem til det ordinære møde i juni er afholdt. Derefter fjernes ansøgningen i henhold til Persondataloven.

Løsning

Ved ansøgningsfristen d. 15. maj 2023 har Vesterbro lokaludvalg modtaget 22 ansøgninger til Lillepuljen, hvortil lokaludvalgets puljeudvalg har truffet følgende beslutninger:

Det blev besluttet at uddele støtte på samlet 152.289 kr. fordelt på 15 ansøgninger.

 

Ansøgning

Ansøgt beløb

Bevilget beløb

Evt. begrundelse

1

”Home Harbour” Lys maleri på Anløbet, Sydhavnen

15.000

10.000

Puljeudvalget vil gerne bakke op om projektet med afvikling i en af Vesterbros nye bydele. Pga. prioritering af midler gives delvis støtte.

 

2

Copenhagen Jazz festival

15.000

0

Pga. prioritering af midler gives afslag på støtte.

 

3

Copenhagen Jazz festival – Lørdag d. 1. juli

10.000

10000

Puljeudvalget vil gerne bakke op om projektet med afvikling i en af Vesterbros nye bydele. Puljeudvalget har valgt at støtte bl.a. dette projekt ud af ansøgers tre ansøgninger, da det er gratis at deltage. Projektet gives fuld støtte.

 

4

Sankt Hans Bål d. 23 juni 2023

7.000

5000

Puljeudvalget vil gerne bakke op om at få traditionen i gang i en af Vesterbros nye bydele. Der opfordres til at inkludere lokale aktører fremadrettet samt at udvide promovering med ophæng og flyers. Pga. prioritering af midler gives delvis støtte.

 

5

Spisefællesskab i kvindens tegn - “skruk eller ej?”

15.000

10000

Puljeudvalget ser positivt på projektet og ambitionen om at danne fællesskaber for en gruppe, hvor det kan være svært at finde ligesindede. - Pga. prioritering af midler gives delvis støtte.

 

6

Algoritmen

3.500

0

Puljeudvalget er enige om, at projektets emne er spændende og relevant. Men pga. projektets forbindelse til en boglancering og kommercielle karakter, gives afslag på støtte.

 

7

Krudt i Krusågade – Fordelingen af illegale våben under besættelsen

14.250

8250

Pga. prioritering af midler gives delvis støtte.

Støtten er øremærket de budgetpunkter, som puljeudvalget tror på giver mest værdi for det endelige projekt.

 

8

Gadekoret – Walk in Street Choir

14.539

14.539

Puljeudvalget vil gerne støtte op projektet som bunder i lokale kræfter og lokalt initiativ.

Projektet gives fuld støtte.

 

9

Lad os tale om det #2: Mørke

15.000

10000

Puljeudvalget bemærker og værdsætter særligt projektets fokus på ungeinddragelse, som er i tråd med lokaludvalgets eget fokusområde.

Pga. prioritering af midler gives delvis støtte.

 

10

Skabelse af netværk for dialog i Den Brune Kødby

15.000

15.000

Puljeudvalget ser positivt på ansøgning som en opfølgning til rapporten om tryghed i Den Brune Kødby. Puljeudvalget opfordrer ansøger til at invitere bredere ind ift målgruppe for netværket og inviterer ansøger til dialog dette samt selve netværksdannelsen.

Projektet gives fuld støtte.

 

11

Oplysningsarrangement af Kultur og Fritid Vesterbro og Kgs. Enghave

15.000

15.000

Puljeudvalget vil gerne bakke op om ansøgers aktiviteter, særligt som deltager ved det event, som der ansøges om.

Projektet gives fuld støtte.

 

12

Film- og dansearrangement: film om dans og Karneval på Vesterbro

15.000

0

Pga. prioritering af midler og manglende relevans for et bredt Vesterbro gives afslag på støtte.

 

13

UNG I BYEN – Ungdommens Demokratihus på DISTORTION

10.000

10.000

Puljeudvalget vil gerne i særlig grad bakke op om de unges aktiviteter på Vesterbro. Det ansøgte projekt er et godt eksempel få, hvordan unge aktivt kan være med til at skabe aktiviteter i vores bydel. Projektet gives fuld støtte.

 

14

Byen i dig

8.500

8.500

Puljeudvalget værdsætter projektets lokale vinkel med lokale aktører. Projektet gives fuld støtte.

 

15

SOME DREAMER

10.000

7.000

Pga. prioritering af midler gives delvis støtte.

 

16

Offentlig udstilling: Nolo Contendere

14.025

0

Puljeudvalget er i tvivl om projektets klare sammenhæng med Vesterbros historie. Pga. prioritering af midler og en ikke tydeligt beskrevet relevans for Vesterbro gives afslag på støtte.

 

17

KOMBINATION

4.000

4.000

Puljeudvalget bemærker projektets kvalitet for et lille budget. Projektet gives fuld støtte.

 

18

Projektets titel: USMIFKA’s Jubilæumskoncert

13.956

10.000

Puljeudvalget er glade for at kunne støtte et lokalt baseret kor med lokalet virke.

Pga. prioritering af midler gives delvis støtte.

 

19

Jubilæum på BestTellers

9.000

0

Puljeudvalget ser positivt på BestTellers som lokal kultur-aktør. Men pga. prioritering af midler gives afslag på støtte.

 

20

Leg mellem afrikanske kunstnere og undertegnede med børn og deres voksne gennem dans sang og rytmer

15.000

0

Pga. prioritering af midler gives afslag på støtte.

 

21

På besøg i en landsby i Ghana med børn

15.000

0

Pga. prioritering af midler gives afslag på støtte.

 

22

sommerparade

15.000

15.000

Puljeudvalget bemærker projektets kreativitet og evne til at skabe sammenhæng mellem deltagerne uanset alder. Projektet gives fuld støtte.

 

Økonomi

Vesterbro Lokaludvalg har modtaget 22 ansøgning til Lillepuljen med ansøgningsfrist 15. maj 2023. Det samlede ansøgte beløb var 268.770,21 kr.

Der er tildelt støtte for 152.289 kr. i Lillepuljen. Midlerne er fratrukket dispositionen i Vesterbropuljen 2023.

Videre proces

Sekretariatet har givet ansøgerne besked og sletter ansøgningerne på medlemmernes side, efter det ordinære møde er afholdt.

Til top