Mødedato: 21.06.2017, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 1. sal, lokale 4, 1758 København V

Beslutning om aflysning af Projekttræf

Se alle bilag

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Vesterbro Lokaludvalg træffer beslutning om, at aflyse Projekttræf 2017 og føre de midler, der ikke er brugt tilbage i ikkedisponerede midler.

Problemstilling

Der er ikke blevet planlagt en ny dato for Projekttræf i efteråret, men der er kommet tilkendegivelser fra både Vesterbro Bibliotek og Kulturhus samt Frivilligcenter VSV og interesse fra Underwerket (Valby) om at samarbejde om et arrangement i efteråret.

Vesterbro Lokaludvalg skal drøfte og træffe beslutning om, hvorvidt der stadig skal planlægges samt afholdes Projekttræf i efteråret, eller om Projekttræf skal aflyses helt. I fald Projekttræf aflyses, skal der afsættes midler til Kasper Sørensen, facilitator, for den tids han har brugt på forberedelse og to møder med sekretariatet og Frivilligcenteret, hvilket indgik i aftalen.

Læs beslutningen fra februar-mødet

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg drøfter og beslutter, hvorvidt Projekttræf 2017 skal aflyses og føre midlerne minus de afholdte udgifter tilbage til de ikkedisponerede midler eller beslutte at afvikle Projekttræf i efteråret i samarbejde med de i problemstillingen nævnte aktører.

Økonomi

Der er på det ordinære møde i februar bevilget 15.500 kr. til projektet. Formindsket honorar og mødeforplejning beløber sig i 2.212,45 kr. og de resterende 13.287,55 kr. føres tilbage til de ikkedisponerede midler, hvis projektet aflyses.

Videre proces

-

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.
Til top