Mødedato: 21.06.2017, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 1. sal, lokale 4, 1758 København V

Orientering om indsigelse vedr. afgørelse for Slagtergårdene

Se alle bilag
Lokaludvalget orienteres om indsigelse vedr. afgørelse for Slagtergårdene.

Tidligere beslutninger

Vesterbro Lokaludvalg blev på det ordinære møde i april orienteret om, at der var truffet afgørelse om ikke at frede Slagtergårdene.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Vesterbro Lokaludvalg tager orienteringen om indsigelse vedr. afgørelsen om ikke at frede Slagtergårdene til efterretning.

Problemstilling

Vesterbro Lokaludvalg blev i april orienteret om, at Slots- og Kulturstyrelsen havde truffet beslutning om ikke at frede Slagtergårdene (Enghavevej 10-14). Det fremgår af afgørelsen, at der er fire ugers klagefrist for klageberettigede.

Lokaludvalgene er normalt ikke klageberettigede, men Slots- og Kulturstyrelsen betragtede lokaludvalgets som berettiget, hvorfor formanden har indsendt en indsigelse mod afgørelsen på vegne af lokaludvalget inden klagefristens udløb.

Indsigelsen ligger som bilag.

Løsning

Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Orienteringen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget.

Videre proces

Sekretariatet laver en nyhed på hjemmesiden omkring indsigelsen.

 

Beslutning

Indstillingen blev taget til efterretning.
Til top