Mødedato: 21.06.2017, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 1. sal, lokale 4, 1758 København V

Drøftelse af Vesterbro Lokaludvalgs fremtidige repræsentation i bestyrelser m.v.

Lokaludvalget skal drøfte lokaludvalgets fremtidige repræsentation i bestyrelser m.v.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. At Vesterbro Lokaludvalg drøfter listen med hverv, som lokaludvalget har repræsentanter i.

Problemstilling

Der skal laves en samlet indstilling om Københavns Kommunes repræsentation i bestyrelser, råd, nævn mv. for valgperioden 2018-2021.

Derfor skal lokaludvalget tage stilling til, om lokaludvalget vil anbefale, at lokaludvalget fortsat er repræsenteret i de hverv, som lokaludvalgene i dag er repræsenteret i/udpeger medlemmer og suppleanter til.

Løsning

Lokaludvalget drøfter nedenstående liste, og supplerer med information om de forsat eksisterer, giver mening m.v. samt supplerer med øvrige fora, der ikke er nævnt.

  • DGI-Byens Brugerudvalg (Mia Rosenkilde Nielsen)

  • Frivilligcenterets bestyrelse (Ole Rindtoft)

  • Kulturhavn (?)

  • Kulturansaltens Brugerbestyrelse(?)

  • Kunst i Istedgade (Anne Mette W. Nielsen)

  • Kødbyens Mad og Marked (Erik Willumsgaard)

  • Carlsbergbyens Følgegrupper for hhv. Byrum/Indretning af pladserne (Jimmy Sindahl & Knud Holt Nielsen) og Kultur og Byliv (Malene Mørkbak Bruun & Bruno Schwede)

  • Følgegruppen for Halmtorvet 17(Thomas Egholm)

  • Følgegruppen for SaxoGarden (Anne Mette W. Nielsen, Thomas Warburg)

  • Stjerneradios bestyrelse (Knud Holt Nielsen)

  • Parkbrugerrådet – Indre Søer (Erik Willumsgaard)

Økonomi

Drøftelsen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget.

Videre proces

Lokaludvalget skal tage endelig stilling til hvilke hverv, de anbefaler, at lokaludvalget er repræsenteret i på det ordinære møde 30. august. Sekretariatet opdaterer listen på baggrund af tilbagemeldinger fra lokaludvalget.

Den samlede indstilling om Københavns Kommunes repræsentation i bestyrelser, råd, nævn mv. for valgperioden 2018 – 2021 forelægges Økonomiudvalget tirsdag den 26. september og Borgerrepræsentationen torsdag den 12. oktober.

Beslutning

Indstillingen blev drøftet.

  • DGI-Byens brugerudvalg. Det er stadig vigtigt, at vi er repræsenteret der. (Mia Rosenkilde Nielsen sidder der på nuværende tidspunkt)
  • Frivilligcenterets bestyrelse. Det er et godt forum at være repræsenteret i. Det giver input og fællesskab i huset og fællesskab med Kgs. Enghave og Valby. (Ole Rindtoft sidder der på nuværende tidspunkt)
  • Kulturhavn, der er sket store organisatoriske ændringer, og det gør det svært at vurdere nytten i at være repræsenteret der, men det forventes at være nyttigt. (Bruno Schwede sidder der på nuværende tidspunkt)
  • Kulturansaltens brugerbestyrelse - nedlagt og blevet et rådgivende panel, det vil give god mening, hvis lokaludvalget var repræsenteret der (Lokaludvalget har ikke nogen repræsentant på nuværende tidspunkt.).
  • Kunst i Istedgade - nedlagt.
  • Kødbyens Mad og Marked - nedlagt.
  • Carlsbergbyens Følgegrupper for hhv. Byrum/Indretning af pladserne (Jimmy Sindahl & Knud Holt Nielsen sidder der på nuværende tidspunkt) og Kultur og Byliv (Malene Mørkbak Bruun & Bruno Schwede sidder der på nuværende tidspunkt). Det er fint at være repræsenteret, strukturen er lidt svær administrere, da de fungerer meget ad hoc, og der i perioder ikke sker så meget.
  • Følgegruppen for Halmtorvet 17. Det er et godt og vigtigt forum at være repræsenteret i (Thomas Egholm sidder der på nuværende tidspunkt).
  • Følgegruppen for SaxoGarden, det fungerer ad hoc, men det er fint at være repræsenteret der, så længe projektet varer (Anne Mette W. Nielsen, Thomas Warburg sidder der på nuværende tidspunkt).
  • Stjerneradios bestyrelse, det er fint, at lokaludvalget er repræsenteret. Da det er meget nyt, at lokaludvalget sidder i bestyrelsen, må tiden vise om det giver mening. (Knud Holt Nielsen sidder der på nuværende tidspunkt)
  • Parkbrugerrådet – Indre Søer - nedlagt.

 

Til top