Mødedato: 21.06.2007, kl. 18:00

Ansøgning om tilskud til frivillighedsfestival

Ansøgning om tilskud til frivillighedsfestival

Vesterbro Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde torsdag den 21. juni 2007

 

 

Åbne punkter

 

8.      Ansøgning om tilskud til frivillighedsfestival

VES  24/2007

 

BESLUTNING

Formanden indstiller til Vesterbro Lokaludvalg,

  1. at Lokaludvalget træffer beslutning om, hvorvidt udvalget vil støtte frivillighedsfestivalen med 16.000 kr.
  2. at der afsættes 16.000 kr. af puljemidlerne, hvis lokaludvalget vælger at støtte festivalen.

 

Vesterbro Lokaludvalgs beslutning i mødet den 21. juni 2007:

Følgende personer var inhabile under dette punkt:

  • Niels Vestergaard, suppleant indtrådt
  • Erling Hagemann, suppleant indtrådt
  • Johannes Bertelsen
  • Bruno Anders Schwede

 

  1. Lokaludvalget besluttede, at støtte frivillighedsfestivalen med 16.000 kr. Dog ønskede udvalget en forklaring på, hvorfor Frivillighedscentret ansøger Kongens Enghave Lokaludvalg og Vesterbro Lokaludvalg om et forskelligt tilskud.
  2. Lokaludvalget godkendte, at der afsættes 16.000 kr. af puljemidlerne.

 

Derudover ønskede Lokaludvalget at understrege, at dette tilsagn om støtte ikke danner præcedens i forhold til fremtidige ansøgninger, idet Lokaludvalget endnu ikke har fastlagt retningslinier for brug af puljemidler.

 

 

 

PROBLEMSTILLING

Frivilligcenter V-SV har den 13. juni 2007 ansøgt Vesterbro Lokaludvalg om støtte til frivillighedsfestivalen.

 

Formålet med festivalen er ifølge ansøgningen at synliggøre og øge kendskabet til det frivillige sociale arbejde i lokalområdet. Festivalen er planlagt afholdt på Enghave Plads den 8. september 2007 i tidsrummet kl. 12-18. På pladsen er det hensigten, at der opstilles en scene hvorfra der vil være taler, musik og underholdning, primært af foreningerne, men også af kendte og lokale musikere, politikere og andre med interesse for det frivillige sociale område.

 

Frivillighedscentret har opstillet et budget for festivalen med udgifter på i alt 36.000 kr. Heraf søger centreret Vesterbro Lokaludvalg om et tilskud på 16.000 kr. Det fremgår ikke af budgettet om eventuelle indtægter i forbindelse med arrangementet vil blive modregnet i udgifterne.

 

LØSNING

Det foreslås, at Lokaludvalget træffer beslutning om, hvorvidt udvalget vil støtte frivillighedsfestivalen med 16.000 kr.

 

I den forbindelse skal det understreges, at medlemmer af Lokaludvalget, som på den ene eller anden måde er involveret i Frivilligcentrets arbejde, fx som bestyrelsesmedlemmer vil være inhabile. Ved inhabilitet vil medlemmerne ikke kunne deltage i udvalgets forhandling og afstemning om sagen.

 

ØKONOMI

Der er af Borgerrepræsentationen bevilget 1.785.000 kr. til Vesterbro Lokaludvalg i puljemidler i 2007.

 

Hvis Lokaludvalget vælger at støtte frivillighedsfestivalen med 16.000 kr. kan midlerne tages af puljemidlerne.

 

Puljemidlerne er givet som driftsmidler og bevillingen er anvist på Økonomiudvalgets bevilling, økonomisk forvaltning, drift, funktion 6.45.51.1.

 

 

 

BILAG

 

  • Ansøgning fra Frivillighedscenteret V-SV til afholdelse af frivillighedsfestival lørdag den 8. september 2007 på Enghave Plads


 

Til top