Mødedato: 21.05.2014, kl. 18:00
Mødested: Wikiteket, Lyrskovsgade 4, 1. sal

Organisering af Lokaludvalget

Vesterbro Lokaludvalg skal med dette dagsordenspunkt træffe nogle beslutninger vedrørende Lokaludvalgets organisering.

Indstilling og beslutning

Formanden foreslår Vesterbro Lokaludvalg

1. at vælge en formand for Lokaludvalgets Teknik- og Miljøudvalg

2. at vælge en suppleant for hver af de tre fagudvalgsformænd, der kan deltage i forretningsudvalget ved formandens forfald

Problemstilling

Valg af formand til Teknik- og Miløjudvalget
På Lokaludvalgsmødet den 23. april 2014 valgte Vesterbro Lokaludvalg formænd for Social- og Sundhedsudvalget samt for Kultur- Fritids- og Børneudvalget. Teknik- og Miljøudvalget havde imidlertid ikke, inden det møde, nået at mødes og selv indstille en formand til Lokaludvalget. Teknik- og Miljøudvalget holdt møde den 30. april 2014 og besluttede på det møde at indstille til Vesterbro Lokaludvalg at Bruno Anders Schwede bliver valgt som formand for udvalget.

Valg af suppleanter for fagudvalgsformændene
På Lokaludvalgsmødet den 23. april 2014 vedtog lokaludvalget en ny struktur for forretningsudvalget med en ændring af forretningsordenen. Såfremt denne ændring bliver vedtaget igen ved 2. behandlingen på lokaludvalgsmødet den 21. maj 2014, skal der vælges en suppleant for hver af de tre fagudvalgsformænd, der kan deltage i forretningsudvalgsmøderne når fagudvalgsformanden har forfald.

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg skal vælge en formand for Teknik- og Miljøudvalget samt en suppleant for hver af de tre fagudvalgsformænd.

Teknik- og Miljøudvalget foreslår Vesterbro Lokaludvalg at vælge Bruno Anders Schwede til formand for udvalget, samt at vælge Jørgen Krause som suppleant.

Social- og Sundhedsudvalget foreslår Vesterbro Lokaludvalg at vælge Ena Juhl som suppleant for Thomas Egholm.

Kultur- Fritids- og Børneudvalget foreslår Vesterbro Lokaludvalg at vælge Knud Holt Nielsen som suppleant for Mikael Stenstrup

Beslutning

Vesterbro Lokaludvalg besluttede at vælge:

- Bruno Anders Schwede som formand for Teknik- og Miljøudvalget

- Jørgen Krause som suppleant for Teknik- og Miljøudvalgsformand Bruno Anders Schwede

- Ena Juhl som suppleant for Social- og Sundhedsudvalgsformand Thomas Egholm

- Knud Holt Nielsen som suppleant for Kultur- Fritids- og Børneudvalgsformand Mikael Stenstrup

Til top