Mødedato: 21.05.2014, kl. 18:00
Mødested: Wikiteket, Lyrskovsgade 4, 1. sal
Brug af Lokaludvalgets puljemidler i 2014
Vesterbro Lokaludvalg har fået tildelt 1.566.000 kr. i puljemidler i 2014, heraf er 485.400 kr. endnu ikke disponerede. Dette dagsordenspunkt lægger op til en drøftelse af hvordan de resterende midler skal anvendes.
Indstilling og beslutning
Formanden foreslår Vesterbro Lokaludvalg
1. at drøfte hvordan puljemidlerne kan anvendes i resten af 2014
2. at beslutte at fagudvalgene arbejder videre med at konkretisere og realisere forslag
1. at drøfte hvordan puljemidlerne kan anvendes i resten af 2014
2. at beslutte at fagudvalgene arbejder videre med at konkretisere og realisere forslag
Problemstilling
Københavns Borgerrepræsentation har udlagt 1.566.000 kr i puljemidler til Vesterbro Lokaludvalg i 2014 til selvstændig varetagelse. Rammerne om puljemidler er nedfældet i Kommisorium for Lokaludvalg, hvor der står følgende:
Udmøntning af én årlig pulje til tværgående, bydelsrelaterede, dialogskabende og netværksdannende aktiviteter for borgere og brugere i lokalområdet. Borgerrepræsentationen fastsætter puljens størrelse. Lokaludvalgene fastlægger selv de nærmere kriterier for tildeling af puljemidler.- Puljemidlerne kan anvendes til at støtte projekter og aktiviteter i bydelen efter ansøgning fra borgere, brugere og foreningslivet. Lokaludvalgene kan også indgå i samarbejdsprojekter med andre aktører, f.eks. andre lokaludvalg om aktiviteter i og udenfor bydelen. Endelig kan lokaludvalgene afsætte puljemidler til egne projekter, dog således at puljemidlerne primært 5kommer borgerne til gode og anvendes til at støtte lokale initiativer fra bydelens borgere og brugere.
Lokaludvalget kan efter de almindelige delegationsregler henlægge administrationen af puljemidler til lokaludvalgets sekretariat eller til formanden. Det er en forudsætning, at det med fornøden klarhed og bestemthed fremgår, hvilke beføjelser der overlades og til hvem. Det er endvidere en forudsætning, at lokaludvalget udøver kontrol med udøvelsen af de delegerede beføjelser.
Vesterbro Lokaludvalg har hidtil anvendt en opdeling af puljemidlerne i Vesterbropuljen og en pulje til egne projekter.
- Vesterbropuljens størrelse fastsættes inden årets begyndelse. Det er de puljemidler, som borgere kan søge gennem de fire årlige frister. I 2014 har Lokaludvalget besluttet, at det er 700.000 kr.
- De resterende midler træffer Lokaludvalget beslutning om løbende henover året efter forslag fra enkelte lokaludvalgsmedlemmer og/eller fagudvalgene. Når lokaludvalgsmedlemmer stiller forslag om brug af puljemidler udfyldes en projektskabelon og forslaget foreligges Lokaludvalget til beslutning.
Vesterbro Lokaludvalg kan ikke overflytte puljemidler fra et budgetår til et andet. Puljemidlerne skal således disponeres og bruges i indeværende år. Resterende puljemidler vil blive overført til kommunekassen og vil blive omdisponeret til anden brug af Københavns Borgerrepræsentation i det der hedder overførselssagen.
Løsning
Vesterbro Lokaludvalg har inden lokaludvalgsmødet den 21. maj 2014 220.200 kr til rest i Vesterbropuljen til de to resterende ansøgningsrunder, og har derudover 485.400 kr der endnu ikke er disponeret. Med dette dagsordenspunkt foreslås det, at der tages en drøftelse og en brainstorm på lokaludvalgsmødet af, hvad lokaludvalgsmedlemmerne kan og vil bruge pengene til i 2014.
Der bliver ikke truffet beslutning om brug af penge til konkrete projekter med dette dagsordenspunkt, men det foreslås at fagudvalgene efterfølgende arbejder videre med konkrete forslag. Så snart fagudvalgene eller enkelte lokaludvalgsmedlemmer har et konkret forslag til et projekt udfyldes en projektskabelon og Lokaludvalget kan derefter træffe beslutning om at afsætte midler.
Formålet med dagsordenspunktet er, at Lokaludvalget kan inspirere hinanden og sammen så frøene til gode ideer og projekter til gavn for Vesterbro.
Der bliver ikke truffet beslutning om brug af penge til konkrete projekter med dette dagsordenspunkt, men det foreslås at fagudvalgene efterfølgende arbejder videre med konkrete forslag. Så snart fagudvalgene eller enkelte lokaludvalgsmedlemmer har et konkret forslag til et projekt udfyldes en projektskabelon og Lokaludvalget kan derefter træffe beslutning om at afsætte midler.
Formålet med dagsordenspunktet er, at Lokaludvalget kan inspirere hinanden og sammen så frøene til gode ideer og projekter til gavn for Vesterbro.
Økonomi
Denne indstilling har ikke økonomiske konsekvenser for Vesterbro Lokaludvalg.
Beslutning
Vesterbro Lokaludvalg drøftede og brainstormede mulige fremtidige projekter. Lokaludvalget bad desuden fagudvalgene om at arbejde videre med konkrete ideer og forslag.