Mødedato: 21.04.2021, kl. 18:00
Mødested: Online

Orientering om Restaurations- og Nattelivsplan og tiltag vedr. genåbning af samfundet

Vesterbro Lokaludvalg orienteres om proces for Restaurations- og Nattelivsplan samt kommunale tiltag i forbindelse med genåbning af samfundet.

Tidligere beslutninger

Vesterbro Lokaludvalg havde drøftelse af Restaurations- og Nattelivsplan på det ordinære møde i marts.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. At Vesterbro Lokaludvalg tager orientering om proces for restaurations- og nattelivsplan til efterretning
  2. At Vesterbro Lokaludvalg tager orientering om tiltag til håndtering af færden i byliv under Coronarestriktioner til efterretning

Problemstilling

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede 17. marts  at udkastet til Restaurations- og Nattelivsplan 2021 tilbagevises til fornyet behandling med henblik på, at forvaltningerne udarbejder et nyt første udkast til politisk udvalgsbehandling. Når Kultur- og Fritidsudvalget har behandlet et nyt første udkast til en restaurations- og nattelivsplan, vil lokaludvalgene modtage nyt materiale herom. Fristen for besvarelser er endnu ikke fastlagt.

Samfundet gør klar til en gradvis genåbning, som bl.a. vil medføre et øget liv på byens restauranter, pladser, grønne områder, kultur og fritidsliv m.v.

Der vil stadig være en del restriktioner for forsamlinger, krav om coronapas, afstandskrav m.v.

  • 6. april: Uddannelsessteder og liberale serviceerhverv åbnede under forskellige restriktioner.
  • 13. april: Nogle butikker i centre på 15.00 kvm eller derunder genåbner.
  • 21. april: Der åbnes for udeservering på cafeer m.v., udendørs kulturelle aktiviteter m.v. Ligesom noget af det organiserede idrætsliv for børn og unge må holde indendørs aktiviteter. Alle centre forventes genåbnet.
  • 6. maj: Der åbnes  for indendørs aktiviteter som servering, konferencer, teater, koncerter m.v. ligesom nogle indendørs idrætsaktiviteterer for voksne bliver muligt.
  • Hvornår nattelivet (mellem kl. 22-05) åbner op afhænger af, hvornår borgere over 50 år, sårbare m.v. er vaccineret. Plan for, hvornår anbefalingerne om hjemmearbejde vil komme omkr. 6 maj.

Der vil kunne komme lokale lukninger ol., hvis der er en særlig høj smittespredning.

Københavns Kommune har fokus på at understøtte bedst mulig brug af byen i henhold til Coronarestriktioner i forhold skiltning, at få folk til at sprede sig og bruge de ydre dele af byen, ved at sætte fokus på nye arealer, drift, jf. dagsordenspunkt 7 og 18 på Teknik- og Miljøudvalgets dagsorden 12. april | Københavns Kommune (kk.dk), overførselssagen aftale_om_overfoerselssagen_2020-2021.pdf (kk.dk) og Kulturministeriets genåbningspolitik: Genstartsteam for kultur februar 2021 (kum.dk)

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

-

Videre proces

-

Beslutning

Indstillingen blev taget til efterretning.
Til top