Orientering om Dybbølsbro
Tidligere beslutninger
I 2019 blev Dybbølsbro bygget om. Ombygningen har givet nogle ulogiske krydsninger og skaber farlige situationer, hvorfor Lokaludvalget i oktober 2019 påbegyndte en dialog med Teknik- og Miljøforvaltningen om mulige forbedringer.
Lokaludvalget pegede på, at en måde at skabe bedre fremkommelighed i krydset, kunne være at gøre det til et japansk kryds - hvor der er intervaller med rødt for alle billister, så det bliver muligt at krydse for cyklister og fodgængere på tværs(diagonalt), uden at skulle tage højde for biler. Denne type af kryds er ikke anvendt i Danmark, og vil selvfølgelig kunne skabe nogle forståelsesproblemer i starten. Men i og med der signaleres med lys (rød/gul/grøn) efter gældende regler, burde det ikke volde de store udfordringer.
Oktober 2019: | Københavns Kommune (kk.dk)
Anbefalingerne byggede på lokaludvalgets tidligere drøftelser i 2015.
Januar 2015: | Københavns Kommune (kk.dk)
April 2015: | Københavns Kommune (kk.dk)
Lokaludvalgets bud på en løsning i 2015: Udvidelse af Dybbølsbro (kk.dk)
I oktober 2020 nedsatte Teknik- og Miljøforvaltningen en følgegruppe for Dybbølsbro, hvor Thomas Egholm og Per Skovgaard Andersen repræsenterer Vesterbro Lokaludvalg.
Oktober 2020: | Københavns Kommune (kk.dk)
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Vesterbro Lokaludvalg tager orienteringen om Dybbølsbro til efterretning
Problemstilling
I overførselssagen 2020-21 blev det besluttet, at der skal etableres en tværgående dobbeltrettet cykelsti i krydset v. Ingerslevsgade/Dybbølsbro for at forbedre fremkommeligheden for fodgængere og cyklister samtidig med, at fremkommeligheden for biler ikke forringes nævneværdigt. Der blev afsat 3.5 mio kr. til anlæg i 2021-22.
Følgegruppen for Dybbølsbro havde møde 12. april og lokaludvalgets repræsentanter orienterer mundtligt om drøftelserne på mødet.
Løsning
Vesterbro Lokaludvalg tager orienteringen om Dybbølsbro til efterretning.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Lokaludvalget.
Videre proces
-
Beslutning
Indstillingen blev taget til efterretning.
Lokaludvalget arbejder fortsat for en helhedsplan for området.