10. klasses center i Lyrskovgade
Indstilling
Formanden indstiller,
1) at Vesterbro Lokaludvalg drøfter og vedtager henvendelse vedr. etablering af 10. klasses center i Lyrskovgade
Problemstilling
Vesterbro Lokaludvalg har tidligere drøftet forslaget om at placere et 10. klasses center i Lyrskovgade.
I projektet vil der etableres et 10. klasses center i Vesterbro Kulturhus. Huset vil samtidig få en gennemgribende renovering. Projektet vil ikke medføre færre udlejningslokaler aften og weekend.
Kontorerne vil blive flyttet til 4. sal. Her vil også være tilknyttet mødelokaler. Lokalhistorisk arkiv vil ligeledes flytte med op til 4. sal.
Cafe Klare vil ikke blive direkte berørt af ombygningen.
Biblioteket vil blive i stuen og på 1. sal. Der etableres et nyt indgangsparti. Derudover udskiftes elevatoren til en mere tidssvarende, der også går til 4. sal.
Projektet har nu været præsenteret i Børne- og Ungeudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget. Begge udvalg har godkendt at projektet søges finansieret i overførselssagen. Dog er der stillet spørgsmål om udearaler, værksteder og faglokaler samt omfanget af kulturudbuddet på Vesterbro.
Forretningsudvalget drøftede d. 7. marts forslaget. Forretningsudvalget er stadig imod projektet. Hovedanken er, at det er et dårligt 10. klasses tilbud.
Løsning
Vesterbro Lokaludvalg drøfter og vedtager henvendelse vedr. 10. klasses center
Videre proces
Borgerrepræsentationen behandler forslaget under forhandlingerne om overførselssagen