Input til KuBi plan
Indstilling
Forpersonen foreslår,
- At Vesterbro Lokaludvalg drøfter sagen, og beder KFBU sammen med sekretariatet om, at samle op på drøftelsen, og indsende et input fra Lokaludvalget til bydelslederen.
Problemstilling
Med vedtagelsen af Kultur- og fritidspolitikken 2023-2026 blev det besluttet, at der skal udarbejdes en samlet plan for kulturhuse og biblioteker som samlingspunkter i de enkelte bydele.
Kultur- og Fritidsudvalget havde 26. oktober 2023 en temadrøftelse af en kommende KUBI-plan med fokus på udvikling af mulige indsatsområder, så kommunens tilbud kommer til at matche udviklingen i medieforbrug og i borgernes kultur- og fritidsvaner. Udvalgets dagsordenspunkt for temadrøftelsen findes ved at følge linket: https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Kultur-%20og%20Fritidsudvalget/m%C3%B8de-26102023/referat/punkt-6
Det indledende arbejde med planen blev præsenteret for kredsen af lokaludvalgsforpersoner i december og i forlængelse heraf inviterede Kultur- og Fritidsudvalget lokaludvalgene til at samarbejde med de lokalt forankrede Kultur- og Fritidsforvaltninger i bydelene om lokal inddragelse og input til planen. Det er Kultur og Fritidsforvaltningens bydelsleder på Vesterbro, der er ansvarlig for at melde input til KUBI-planen ind til videre behandling i Kultur og Fritidsudvalget. Der er frist for input til KUBI-plan den 8. marts 2024.
På Vesterbro blev samarbejdet tilrettelagt sådan, at input til KUBI-planen, blev lagt som første del af KFBUs møde d. 5. februar. Sekretariatet gjorde en ekstra indsats for at invitere kulturaktører og borgere med til mødet. I alt deltog 19, hvoraf 8 var medlemmer af KFBU. Input fra dialogmødet kan læses i vedlagte opsamling.
Christianshavns Lokaludvalg har allerede givet Kultur- og Fritidsforvaltningen en tilbagemelding, som er delt med alle Lokaludvalg, og kan læses i vedlagte.
Løsning
Det er aftalt med Kultur- og Fritidsfovaltningen, at Lokaludvalgene kan komme med egne input til bydelslederen inden d. 8. marts.
Vesterbro Lokaludvalg drøfter sagen, og beder KFBU sammen med sekretariatet om, at samle op på drøftelsen, og indsende et input fra Lokaludvalget til bydelslederen.
Økonomi
-
Videre proces
Input fra dialogmøderne og Lokaludvalgene vil indgå i Kultur- og Fritidsudvalgets behandling af KUBI-planen. Det forventes, at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter et forslag til KUBI-plan inden sommerferien. Den sendes derefter i offentlig høring. Den endelig plan skal godkendes inden udgangen af 2024.
Link til Kultur- og Fritidsudvalgets drøftelse den 26. oktober 2023 om KUBI-planen:
https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Kultur-%20og%20Fritidsudvalget/m%C3%B8de-26102023/referat/punkt-6