Mødedato: 20.11.2024, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 2. sal lokale Liva 1758 København V

Beslutning om afsættelse af midler til julekalender på lokaludvalgets sociale medier

Vesterbro Lokaludvalg skal godkende afsættelse af midler til præmier til uddeling ved kommunikationsindsatsen Julekalender på lokaludvalgets sociale medier.

Indstilling

Forpersonen foreslår, 

  1. at Vesterbro Lokaludvalg flytter ikke uddelte midler i Vesterbropuljen til egne projekter.
  2. at Vesterbro Lokaludvalg afsætter 4.800 kr. fra disponeringen i egne projekter til indkøb af præmier til uddeling ved kommunikationsindsatsen Julekalender på lokaludvalgets sociale medier.

Problemstilling

Vesterbro Lokaludvalgs kommunikation med beboerne på Vesterbro foregår bl.a. via lokaludvalgets profiler på Facebook og Instagram. Det er bl.a. her lokaludvalgets indsatser, mål, begivenheder og resultater formidles, og det er bl.a. også her, aktuelle sager vedrørende Vesterbro hurtigt kan formidles til bydelen.

Lokaludvalget har pt 4.281 følgere på Facebook og 1.682 følgere på Instagram. Det er et vedvarende mål, at begge profiler får endnu flere følgere, som kan deltage i fællesskabet og debatten om Vesterbro på siderne.

Derfor indstilles afsættelse af midler til kommunikationsindsatsen Julekalender på Vesterbro Lokaludvalgs sociale medier med følgende begrundelse:

  • Julekalenderen vil sætte fokus på lokaludvalgets arbejde på Vesterbro, opnåede resultater i 2024, mål for 2025 og de beskrevne indsatser i Vesterbro bydelsplan, f.eks. det sociale arbejde, de nyere områder, Kødbyen og arbejdet med at fremme naturen på Vesterbro.
  • Julekalenderen vil skabe fællesskab og opmærksomhed på bydelens kvaliteter blandt lokaludvalgets følgere på sociale medier.
  • Der er gode erfaringer fra lignende kommunikationsindsatser til at nå nye følgegrupper, så lokaludvalget fremover kan nå endnu bredere ud med info om sit arbejde.
  • Daglige præmier à 200 kr. (i alt 4.800 kr.) vil være med til at øge motivationen til at engagere sig og svare på spørgsmålene i de daglige “låger”. Dette kan også være med til at påvirke rækkevidden i opslagene positivt.

Løsning

  1. Vesterbro Lokaludvalg flytter ikke uddelte midler i Vesterbropuljen til egne projekter.
  2. Vesterbro Lokaludvalg afsætter 4.800 kr. fra disponeringen i egne projekter til indkøb af præmier til uddeling ved kommunikationsindsatsen Julekalender på Vesterbro Lokaludvalgs sociale medier.

Økonomi

Hvis puljeudvalgets indstilling om uddeling af støtte fra Vesterbropuljen følges, er der 4.293 kr. tilbage i Vesterbropuljen.

Flyttes rest i Vesterbropuljen til egne projekter, er der 4.913 kr. til fri disponering i egne projekter.

Indkøb af 24 præmier á 200 kr.

4.800 kr.

 

Videre proces

Sekretariatet står for den videre planlægning og eksekvering af julekalenderen på Vesterbro Lokaludvalgs sociale medier.

 

Beslutning

Vesterbro Lokaludvalg godkendte indstillingen. Lokaludvalget indstillede til, at sekretariatet sørger for, at præmier, så vidt muligt, kommer fra flere forskellige lokale erhvervsdrivende.
Til top