Mødedato: 20.11.2024, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 2. sal lokale Liva 1758 København V

Spørgetid

Under dette punkt har alle taleret. Borgerne kan frit møde frem og komme med indspark til Vesterbro Lokaludvalg, bede lokaludvalget om hjælp til en sag, spørge til råds, kritisere en lokaludvalgsbeslutning osv.
 

 

Beslutning

Der mødte to borgere frem til spørgetid.

Den første borger ønskede, at "hund forbudt"-skiltet ved Skydebanehaven, flyttes ind til bommene ind til lejepladsen. Sekretariatet undersøger hvad baggrunden er for, at skiltet står ved indgangen til parkområdet i stedet for ved legepladsområdet.

Den anden borger bor på Sønder Boulevard ud til det nyanlagte hundegård. Borgeren fortalte Lokaludvalget, at der opleves højt støjniveau fra gøende hunde. Borgeren ønskede at kende til begrundelsen for den valgte placering. Desuden påtalte borgeren partshøringen i forbindelse med anlæggelsen af hundegården, som foregik via Lokaludvalgets sociale medier. Borgeren mente ikke, at det i tilstrækkelig grad inddrog naboerne. 

Arbejdsgruppen vedr. hundegården vil på baggrund af indkomne borgerhenvendelser samt observationer m.v. evaluere brugen af hundegården, og fremlægge evaluering samt eventuelle justeringsforslag for Lokaludvalget.

Lokaludvalget understregede overfor borgerne, at Lokaludvalget ikke har beslutningskompetence i sager, som de rejste i spørgetiden. Dette medførte en beslutning i Lokaludvalget om at tage en drøftelse på et kommende møde om hvordan man på bedste vis møder borgerne, og tydeliggør rammer og forventninger.


Til top