Mødedato: 20.11.2019, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal, 1758 København V

Orientering om bevilling af midler fra Lillepuljen - budget 2019

Vesterbro Lokaludvalg orienteres om bevilling af midler fra Lillepuljen.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Vesterbro Lokaludvalg tager orientering om bevilling af midler fra Lillepuljen budget 2019 til efterretning.

Problemstilling

Vesterbro Lokaludvalg har modtaget 4 ansøgninger til Lillepuljen med ansøgningsfrist 15. oktober. Det samlede ansøgte beløb var 43.925 kr. Det blev besluttet at uddele støtte på samlet 20.970 kr. fordelt på 3 ansøgninger. Ansøgningerne ligger tilgængeligt på Medlemmernes side, frem til det ordinære møde i november er afholdt. Derefter fjernes ansøgningerne i henhold til GDPR.

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg tager orientering om bevilling af midler fra Lillepuljen beskrevet herunder til efterretning.

  1. Mændenes internationale dag – Hvad betyder det at være mand i dag?  Ansøgt om 12.700 kr. Projektet har fået delvis tilsagn til posterne lokaleleje og forplejning på 4.500 kr. Begrundelsen for det reducerede støttebeløb er manglende lokal forankring og samarbejdspartnere.

  2. Kom helt tæt på kunstens skabelsesproces – ansøgt 14.755 kr. Projektet har fået afslag, da arrangementet var afholdt inden behandling.

  3. Mad over bål i Træstubben – ansøgt om 1.970 kr. Projektet er givet fuldt tilsagn.

  4. En rejse for øret og øjet – ansøgt 14.500 kr. Projektet er givet fuld tilsagn.

Økonomi

Der er 110.548 kr. tilbage til disposition af puljemidler i budgetår 2019. Der er ikke flere ansøgningsrunder, men I skal træffe beslutning om en ansøgning til Vesterbropuljen på indeværende møde.

Videre proces

Sekretariatet har givet ansøgerne besked og sletter ansøgningerne på medlemmernes side, efter det ordinære møde er afholdt.

 

Beslutning

Indstillingen blev taget til efterretning.
Til top