Beslutning om høringssvar i forbindelse om naboorientering vedr. træer på Gl. Carlsberg Vej
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Vesterbro Lokaludvalg godkender høringssvar skrevet under løsning vedr. træer på Gl. Carlsberg Vej.
Problemstilling
Naboorienteringen omhandler en ansøgning om at fælde og erstatte den bevaringsværdig trærække på Gl. Carlsberg Vej.
Ud af oprindeligt 18 hestekastanjetræer i trærækken langs østsiden af Gl. Carlsberg Vej er der nu 11 træer tilbage. Af de resterende 11 træer fremstår kun seks i en rimelig stand.
Grundejeren, Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S, ønsker derfor at fælde de 11 hestekastanjetræer i forbindelse med nybyggeri og plante en ny trærække med 18 træer, når byggeaktiviteterne langs vejen er færdige i 2021. De nye træer plantes i nye store bede, som sikrer gode vækstbetingelser.
Høringsfristen er den 26. november 2019. Høringsmaterialet ligger på dagsordens punktet online.
Løsning
Vesterbro Lokaludvalg godkender følgende høringssvar:
Vesterbro Lokaludvalg mener principielt, det er uheldigt at fælde store træer - og særligt uheldigt at begrunde det med, at det fordyrer byggeriet at lade dem stå. Men denne konkrete trærække er temmelig skamferet, så det giver mening at erstatte dem med nye træer. Vesterbro Lokaludvalg foreslår, at som betingelse for dispensationen skal det være et krav, at Carlsberg Byen P/S skal fremlægge en samlet beplantningsplan for denne vej sammen med P-pladsen for Besøgscenteret, så der kommer en helhed med tilsvarende træer i hele området.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget.
Videre proces
Sekretariatet indsender høringssvaret.