Mødedato: 20.11.2019, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal, 1758 København V

Beslutning om høringssvar vedr. udkast til kortlægning af musik i København

Se alle bilag
Vesterbro Lokaludvalg skal træffe beslutning om høringssvar vedr. udkast til kortlægning af musik i København.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Vesterbro Lokaludvalg godkender høringssvar udarbejdet af Kultur, Fritid, Børn og Ungeudvalget.

Problemstilling

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede den 11. juni 2018, at der skulle udarbejdes en samlet kortlægning af musik i Københavns Kommune samt et udkast til musikplan.
Kultur- og Fritidsforvaltningen har - i samarbejde med Københavns Kommunes Musikudvalg - udarbejdet vedlagte udkast til kortlægning af musik i Københavns Kommune.
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede 8. oktober 2019 at sende udkast til kortlægning af musik i Københavns Kommune i høring hos relevante interessenter.

Kortlægningen af musik i København ses som et dynamisk dokument, der kan opdateres i takt med ændringer på musikområdet. Kultur- og Fritidsudvalget hører derfor gerne, hvis I synes noget mangler eller ikke er korrekt, men er også meget interesseret i kommentarer og jeres syn på, hvad musikken gør for København, og hvad I anser som væsentligt for udnyttelsen af potentialerne på musikområdet i København.
Høringsfristen er 2. december. Høringsmaterialet er tilgængeligt på dagsordenspunktet online.

Udkast til høringssvar ligger som bilag.

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg godkender høringssvaret.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget.

Videre proces

Sekretariatet indsender høringssvaret.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top