Mødedato: 20.11.2013, kl. 18:00
Mødested: Wikiteket, Lyrskovsgade 4, 1. sal

Juletræsflis 2014

Se alle bilag
Januar 2013 afholdt Lokaludvalget for femte år i træk arrangementet 'Nyt liv til juletræet', hvor bydelens borgere kunne lave piskeris, knager og lignende ud af deres gamle juletræ, inden det blev fliset.
Arrangementet var som sædvanligt særdeles velbesøgt.

Indstilling og beslutning

Formanden foreslår, at
1. Vesterbro Lokaludvalg godkender at afholde Juletræsflis 2014
2. Vesterbro Lokaludvalg godkender, at arrangementet finansieres af puljemidler fra 2013 og 2014, som beskrevet under økonomi.

Problemstilling

Miljømedarbejderne ønsker at gentage det efterhånden traditionelle arrangement 'Nyt liv til juletræet', der er Lokaludvalgets første borgerrettede arrangement hvert år.
Arrangementet er en hyggelig og borgerinvolverende måde, hvorpå der sættes fokus på ressourcer og genbrug.
Det vil finde sted lørdag d. 4. januar på Vesterbro Torv.
Der vil være værktøj, 'husflidsopskrifter', bål og let forplejning.
Teknik- og Miljøforvaltningen vil igen stille flismaskine og mandskab til rådighed.
Se i øvrigt bilaget Projektskabelon Juletræsflis Vesterbro 2014.

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg godkender at afholde Juletræsflis 2014. 
Vesterbro Lokaludvalg godkender at arrangementet finansieres af puljemidler fra 2014 og 2015, som beskrevet under økonomi.

Økonomi

Arrangementet vil koste kr. 7.350. Se projektskabelonen for udspecificeret budget.
Kr. 6.500 kan finansieres af puljemidlerne fra 2013, mens de resterende kr. 850 foreslås finansieret af puljemidlerne fra 2014.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt

Lokaludvalget var ikke beslutningsdygtigt under behandlingen af dette punkt, men besluttede at gennemføre mødet med vejledende afstemninger, som derefter skal sendes til skriftlig godkendelse hos hele Vesterbro Lokaludvalg.
Efter at beslutningsprotokollen var udsendt til godkendelse per mail til Lokaludvalget, var der efter fristens udløb, fredag den 22. november2013, ikke indkommet kommentarer eller indvendinger i forhold til de vejledende beslutninger på Lokaludvalgsmødet. Derfor er beslutningerne nu endeligt godkendt.
Til top