Mødedato: 20.11.2008, kl. 18:00

Supplerende høring om enkelte højhuse på Carlsberg-området

Supplerende høring om enkelte højhuse på Carlsberg-området

Vesterbro Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde torsdag den 20. november 2008

 

 

21.      Supplerende høring om enkelte højhuse på Carlsberg-området

VES 210/2008

INDSTILLING OG BESLUTNING

Formanden indstiller til Vesterbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget drøfter høringsmaterialet

2. at lokaludvalget beslutter hvorledes høringssvaret skal udformes.

 

Vesterbro lokaludvalg besluttede på mødet d. 20. nov. 2008 at indsende et svar hvori det fremgår, at lokaludvalget fastholder de kommentarer, der allerede er indsendt i sagen om Carlsberg-området.

 

 

PROBLEMSTILLING

Københavns Kommune iværksætter en supplerende høring til Carlsberg II høringen, der vedrører enkelte højhuses placering på Carlsberg-området. Det drejer sig om ændringen af placeringen på 3 højhuse samt ændring af højden på 2 højhuse.

 

Høringsmaterialet eftersendes, da det endnu ikke er kommet sekretariatet i hu ved dagsordenens udsendelse.

 

Der er høringsfrist d. 3. dec. 2008.

 

LØSNING

Formanden indstiller til Vesterbro Lokaludvalg, at lokaludvalget drøfter høringsmaterialet og beslutter hvorledes høringssvaret skal udformes.



 

Til top