Årets ildsjæl på Vesterbro
Årets ildsjæl på Vesterbro
Vesterbro Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde torsdag den 20. november 2008
13. Årets ildsjæl på Vesterbro
VES 206/2008
BESLUTNING
Forretningsudvalget
indstiller til Vesterbro Lokaludvalg, 1. at lokaludvalget
beslutter at indstifte en pris til årets ildsjæl på Vesterbro. 2. at der afsættes 10.000
kr. af puljemidlerne i 2008 hvis Lokaludvalget beslutter at indstifte prisen. Vesterbro Lokaludvalg besluttede på mødet d. 20.
nov. 2008 at godkende Forretningsudvalgets indstilling. |
PROBLEMSTILLING
Forretningsudvalget
har drøftet muligheden for at belønne initiativtagere, der gør en forskel på
Vesterbro. Forretningsudvalget foreslår derfor Lokaludvalget at indstifte en
årlig pris til årets ildsjæl på Vesterbro.
Det
annonceres i VesterbroBladet og på hjemmesiden, at enkeltpersoner eller
foreninger kan indstille enkeltpersoner, foreninger eller institutioner til
prisen: årets ildsjæl på Vesterbro.
Sekretariatet
indhøster forslagene som forelægges forretningsudvalget. Forretningsudvalget
udvælger 3, som går videre til afstemning ved lokaludvalgsmødet i dec.
Forretningsudvalget
foreslår at medlemmer og suppleanter ikke, som enkeltpersoner, kan modtage
prisen men at foreninger eller institutioner repræsenteret ved medlem eller
suppleant i lokaludvalget godt kan modtage prisen, hvis det er en person eller
institution, der ikke sidder i LU, der står bag indstillingen. Desuden foreslår
forretningsudvalget, at medlemmer og suppleanter af lokaludvalget kan indstille
personer og foreninger / institutioner, der ikke er medlemmer eller
repræsenteret ved et medlem af lokaludvalget.
Efter
drøftelse med juristen i Center for Borgerservice, er det ok hvis en forening, der er repræsenteret i lokaludvalget
indstilles til at modtage prisen af en forening/person, der ikke sidder i
lokaludvalget. Der skal dog foreligge en klar begrundelse – det skal være
indlysende hvorfor foreningen modtager prisen. Ellers risikerer lokaludvalget
dårlig PR
Det er ligeledes ok hvis et
LU-medlem indstiller en person/forening til prisen, der ikke sidder i LU.
LØSNING
Forretningsudvalget indstiller til Vesterbro Lokaludvalg at lokaludvalget beslutter at indstifte en pris til årets ildsjæl på Vesterbro og at der afsættes 10.000 kr. af puljemidlerne i 2008 til prisen.