Mødedato: 20.11.2008, kl. 18:00

Julegaveuddeling

Julegaveuddeling

Vesterbro Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde torsdag den 20. november 2008

 

 

11.      Julegaveuddeling

VES 225/2008

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Formanden indstiller til Vesterbro Lokaludvalg

1)      at afsætte 15.000 kr. til julekurve i forbindelse med  julegaveuddeling.

2)      At der afsættes 15.000 kr. af puljemidlerne til aktiviteten.

3)      At der tilbageføres 15.000 kr. fra puljeaktiviteten "gavekort i forbindelse med konkurrencer under bydelsplanprocessen" til puljen.

 

Vesterbro Lokaludvalg besluttede på mødet d. 20. nov. 2008 at følge indstillingen fra formanden.

 

 

PROBLEMSTILLING

Sidste år uddelte INCO i samarbejde med Lokaludvalget omkring 100 julepakker til trængende mennesker og familier på Vesterbro. 

Det foregik således at nogle af cafeerne på Halmtorvet samlede deres drikkepenge sammen hvorefter INCO fordoblede beløbet. I samarbejde med lokaludvalget lavede INCO 100 julegaver indeholdende gode godter, gavnlige sager og sjove oplevelser til brug i perioden henover jul og nytår. Settlementet indstillede derefter gaverne til trængende i bydelen og slutteligt blev gaverne delt ud af settlementet og Lokaludvalget.

 

Ca. samme model søsættes i år. Formanden foreslår i den forbindelse, at lokaludvalget donerer 15.000 kr. til eksempelvis 100 familiebilletter (2 voksne + 2 børn) til Vandkulturhuset, så familier der knapt hat til smør på brødet, kan få en god oplevelse sammen.

 

ØKONOMI

Finansieringen sker over puljemidlerne idet, der tilbageføres 15.000 kr. fra aktiviteten "lokaludvalgets egne netværksskabende projekter". Der vil således være gavekort til brug for konkurrencer under bydelsplanprocessen for 35.000 kr. i stedet for 50.000 kr.

 

LØSNING

Formanden indstiller til at lokaludvalget afsætter 15.000 kr. af puljemidlerne til julekurve i forbindelse med julegaveuddeling til trængende i bydelen og at der i den forbindelse, tilbageføres 15.000 kr. fra puljeaktiviteten "gavekort i forbindelse med konkurrencer under bydelsplanprocessen" til puljen for at finansiere projektet.



 

Til top