Status på puljemidler og egne projekter
Vesterbro Lokaludvalg orienteres om status på egne projekter og forbrug af puljemidler.
Tidligere beslutninger
Lokaludvalget orienteres om status på puljemidler og egne projekter på hvert ordinære møde.
Lokaludvalg besluttede fordeling af 2023-puljemidler og kriterier til fordeling af puljemidler på det ordinære møde i september 2022.
Indstilling
Forpersonen foreslår,
- at Vesterbro Lokaludvalg tager status på puljemidler til efterretning og beslutter at overflytte 260.687 kr. fra puljen "egne projekter" til "Vesterbropuljen" og "Lillepuljen".
Problemstilling
I henhold til lov om kommunernes styrelse § 65d, stk. 2, nr. 10, har Borgerrepræsentationen henlagt følgende opgave til lokaludvalgenes selvstændige varetagelse: Udmøntning af én årlig pulje til tværgående, bydelsrelaterede, dialogskabende og netværksdannende aktiviteter for borgere og brugere i lokalområdet. Borgerrepræsentationen fastsætter puljens størrelse.
Vesterbro Lokaludvalg har i 2023 1.771.400 kr. til selvstændig varetagelse.
Lokaludvalgene fastsætter selv de nærmere kriterier for brug af puljemidler, under ovenstående ramme og kommunal lov etc. Lokaludvalget kan afsætte puljemidler til egne projekter eller samarbejdsprojekter, dog således at puljemidlerne primært kommer borgerne til gode og anvendes til at støtte lokale initiativer fra bydelens borgere og brugere.
Dertil har Vesterbro lokaludvalg to puljer til eksterne ansøgninger. Lillepuljen er til ansøgninger på 15.000 kr. og derunder, hvor sekretariatet er bemyndiget til at træffe beslutning om tildeling af midler, på baggrund af indstillinger i puljegruppen. Vesterbropuljen er til ansøgninger over 15.000 kr. hvor lokaludvalget træffer beslutning om tildeling af midler, på baggrund af indstillinger i puljegruppen.
Der er fem årlige ansøgningsfrister til Vesterbropuljen og Lillepuljen.
For at kunne udnytte lokaludvalgets midler bedst muligt, gennemgås det hidtidige budget med henblik på eventuelle justering af de enkelte budgetposter, og at ikke-disponerede midler kan flyttes tilbage til ’budget til disposition’, til andre egne projekter eller Vesterbropuljen for eksterne ansøgere.
Løsning
Forretningsudvalget har gennemgået budget- og regnskabsposterne i puljen "Egne projekter".
Valg til samarbejdsforum, Vesterbro indtager Musikhuset og Bydelsplan er afsluttede projekter.
Det forventes, at det fulde beløb på 150.000 kr. til Aktiviteter på Otto Busses vej bruges i løbet af efteråret til aktiviteter forud for lokalplanhøringen.
Der er ikke brugt penge i forbindelse med Træstubben i år, men der reserveres 10.000 kr. til at ajourføre Træstubben, som forhåbentlig vis kan overdrages til Folkekirken på Vesterbro inden årets udgang.
* Afsættelse af midler til Facebook-boost og til Pitch Please Vesterbro behandles senere på Lokaludvalgsmødet og ved selvstændige dagsordenspunkter.
Der er således et samlet forventet forbrug på 310.713 kr. Når dette beløb trækkes fra det budgetterede beløb på 571.400 kr., så er der et restbeløb på 260.687 kr. som Lokaludvalgets forperson foreslår overflyttes til Vesterbropuljen og Lillepuljen.
Økonomi
Samlet oversigt over lokaludvalgets puljemidler. Tallene er aktuelle pr. 11. september 2023
(Forklaring til linjen "egne projekter". Disponeret er en summering af beløbende i de tre afsluttede projekter + bevilget beløb i de ikke-afsluttede projekter. Rest til disposition er "budget" fratrukket "disponeret".)
Videre proces
Sekretariatet fører løbende status på lokaludvalgets budget og regnskab.