Høring om Forslag til Kommuneplanstrategi 2023

Indstilling

Forpersonen foreslår,

1. at Vesterbro Lokaludvalg, drøfter input fra fagudvalgene og uddelegerer det til forpersonen, at sammenskrive et endeligt høringssvar.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen har den 22. juni 2023 besluttet at sende Kommuneplanstrategi 2023 – Fremtidens klimavenlige hovedstad i 8 ugers offentlig høring. Fristen er d. 29. september 2023.

Referat fra Borgerrepræsentationens behandling af sagen kan ses her: https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Borgerrepr%C3%A6sentationen/m%C3%B8de-22062023/referat/punkt-7

Kommuneplanstrategi 2023 indeholder en samlet vision for Københavns udvikling; ”Fremtidens klimavenlige hovedstad”.  

Visionen vil blive omsat til konkrete forslag til løsninger i den kommende Kommuneplan 2024, der lægger rammerne for den fysiske arealudvikling af Københavns Kommune de næste 12 år.

Det fremgår af kommuneplanstrategien, at der med Kommuneplan 2024 laves en fuld revision af kommuneplanen med særligt fokus på de fem nedenstående temaer, som udgør grundstammen i Kommuneplanstrategi 2023 og Kommuneplan 2024:

• Hovedstadens byudvikling og mobilitet
• Boliger og sammenhængende by
• En by med erhverv og studiemiljø
• En sund klimaby med plads til natur, kultur og fritid
• Udvikling med respekt for byens sjæl

Alle interesserede opfordres til at deltage i debatten og komme med bemærkninger, forslag og idéer til kommuneplanstrategien. Alle skriftlige bemærkninger vil indgå i den videre behandling af strategien.

Der er også mulighed for at indsende forslag til konkrete ændringer af den gældende kommuneplan, som man ønsker skal indgå i den kommende Kommuneplan 2024. Disse forslag vil indgå i forvaltningens videre arbejde med forslag til Kommuneplan 2024.

Den fulde høring findes på Bliv Hørt portalen: https://blivhoert.kk.dk/hoering/forslag-til-kommuneplanstrategi-2023

Høringsfristen er d. 29. september 2023.

Lokaludvalgets tre fagudvalg har drøftet forslaget.

TMUs input til høringen: 

• Der bør laves en fælles trafikal plan for København som helhed. Hvad ønsker man med trafikken? Hvad sker der, når man lukker trafik nogle steder og når der byudvikles?
• Der skal speedes op på C02-reduktioner. De politiske ambitioner har været dalende.
• Mere grønt byggeri – der skal bygges med træ i stedet for beton.
• Grøn turisme. Hvordan skal folk komme hertil? Skal lufthavnen udbygges, eller kan man få bedre nattog? Erhvervsstrategien handler om at udvikle turismeerhvervet.
• Københavnere har biler for at køre til sommerhus/kolonihave i weekenderne og få jord under neglene. Tænke folks behov ind i regional planlægning.
• Den almene sektor ønsker at få lov til at bruge bygningers tage til opsætning af solceller og til lagring af energien.
• Skal man blive ved med at bygge så meget nyt? Kan man restaurere/opgradere flere eksisterende byggerier?
• Vigtigt med et større helhedsfokus i lokalplaner, så når der bygges xx antal boliger, skal der afsættes xx arealer til rekreative formål. ”Nærmiljøanlæg” er et godt begreb – et sted tæt på hvor man bor, hvor man kan udfolde sig.
• Der er 40.000 ladcykler i København, men infrastrukturen er ikke til ladcykler. Kan man se på om vejnettet kan rumme blandet trafik ved at nedsætte hastigheden, så ladcykler og biler køre samme sted. Kan man bruge vejnettet på en anden måde?
• Højresvingsbaner på cykelbaner er fjernet mange steder.
• Cykeltaxaer fylder meget på cykelstierne.
• Cykelkulturen er flere steder blevet et problem – særligt vedr. cykelparkering.

SoBes input til høringen

• Afgives mundtligt på Lokaludvalgsmødet

KFBUs input til høringen:

• Kommuneplanstrategien opstiller en række dilemmaer i byens udvikling – de reflekterer også de emner, som vi i lokaludvalget oplever i vores bydel og arbejder med at adressere
• Det var et rigtig godt initiativ at få igangsat initiativet ”Unges anbefalinger til kommuneplanstrategien 2023/24”. Vi har her fundet inspiration til vores arbejde med bydelsplanen – og det ser ud som om deres input også er er blevet indarbejdet i kommuneplanstrategien.
• Vi har tidligere peget på, at København i langt større grad skulle se på dilemmaerne i et bredere regionalt perspektiv, og vi er derfor glade for at se, at der i denne kommuneplanstrategi lægges op til se på løsninger i samarbejde med nabokommuner, regionen og Skåne.
• Vi savner i den grad, at København i den grad løfter ambitionsniveauet for kommunens kultur og fritid. I afsnittet om kultur og fritid beskrives det som sædvanlig pænt og nydeligt og lidt klip-og-sæt-ind-agtigt, hvilken stor betydning og værdi kultur- og fritidslivet har for både fællesskabet og sammenhængskraften, men strategien løfter ikke barren. Med de dilemmaer, strategien beskriver, bliver vi nødt til at have et højere ambitionsniveau, også for trivslen og sundheden i byen. Kommuneplanstrategien sætter ikke særlige mål for kultur- og fritidslivet, som det sker i mange af strategiens andre afsnit. Ambitionsniveauet er simpelthen for lavt! for lavt. København er i forvejen underforsynet og har langt færre kommunale tilbud end der gives borgerne i andre kommuner.
• Dette understreges af, at der i den beskrivelse af anlægsplanen, som er på side 52-53, tørt konstateres, at der ikke laves arealplaner for kulturen. De senere års byudvikling har understreget, at hvis kommunen ikke indtænker det i god tid ligesom skoler, daginstitutioner, plejeboliger, boldbaner etc., så vil det give væsentlige problemer i de nye byudviklingsområder. Find en model!
• Der er grønne områder i dele af København, og der skrives om, hvor mange borgere der har mindre end 300 meter til nærmeste grønne område, mens det forbigås i tavshed, at København som by er bundskraber, når man sammenligner med de andre europæiske hovedstæder. Der henvises side 78-79 bl.a. til, at der kommer nye parker på over 2 hektar i Jernbanebyen og på Enghave Brygge. Først vil vi bemærke, at 2 hektar ikke er en stor bypark (Enghaveparken er 3,7 hektar), dernæst at vi ikke kan se, at der er afsat 2 hektar på Enghave Brygge. Vi håber, vi tager fejl.
• Dilemmaet om sammenhængende by (side 16) er et vigtigt dilemma. Bydelene har forskellige identiteter og kan noget forskelligt, og udviklingen af byen bør ske med blik for dette.
• Godsbaneterrænet nævnes som et af de større igangværende byudviklingsprojekter, og nævnes som havende kulturarv, der har potentiale i byudviklingen. Vi vil gerne påpege hele Godsbaneterrænets kulturmiljø, som er ganske særligt, og vi mener, det bør udpeges som et værdifuldt kulturmiljø i Kommuneplan 2024.
• København var vært for ”UIA Verdenskongressen for Arkitekter” i juli 2023, hvor der de vedtog 10 principper, der peger frem mod en mere bæredygtig arkitektur, ”The Copenhagen Lesson”. Vi synes, at Københavns Kommune bør indarbejde The Copenhagen Lessons som principper for udvikling af byen. Det er væsentlige pointer om, hvordan man laver klimavenligt byggeri, sikre og bevare grønne områder og sikre, at der ikke sker eksklusion af nogle grupper.

Løsning

Lokaludvalgets fagudvalg fremlægger deres respektive input til Lokaludvalgets drøftelse, og Lokaludvalget delegerer det til forpersonen, at sammenskrive et høringssvar på baggrund af drøftelsen.

Økonomi

-

Videre proces

Sekretariatet indsender det endelige høringssvar.