Mødedato: 20.09.2023, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal lokale Dan 1758 København V

Høring om pladser/strækninger til tidsmæssig udvidet udeservering

Se alle bilag
Vesterbro Lokaludvalg skal godkende KFBUs udkast til høringssvar

Tidligere beslutninger

Vesterbro Lokaludvalg drøftede høringen på Lokaludvalgets møde i august og besluttede, at KFBU skulle samle op på input fra Lokaludvalget og udarbejde udkast til høringssvar til godkendelse på Lokaludvalgets møde i september.

Indstilling

 

Forpersonen foreslår,

  1. At Vesterbro Lokaludvalg godkender udkast til høringssvar, som KFBU har udarbejdet.

 

Problemstilling

Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 8. maj 2023 et medlemsforslag om tidsmæssig udvidet udeservering, som er stillet af Enhedslisten, Radikale Venstre, Alternativet og Venstre. Forslaget skal sikre adgang til tidsmæssigt udvidet udeservering til kl. 02:00 på fredage og lørdage i sommerhalvåret for restauranter og cafeer på udvalgte pladser i alle bydele bortset fra Indre By og Indre Nørrebro. Medlemsforslaget kan læses ved at tilgå linket:https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Teknik-%20og%20Milj%C3%B8udvalget/m%C3%B8de-08052023/referat/punkt-18

Baggrunden for forslaget er, at der er lavet en undersøgelse af københavnernes holdning til udeservering, der viser, at der ikke alene er en positiv holdning blandt flertallet af byens borgere, men også er et ønske om mere udeservering i en lang række bydele. Samtidig har der i en årrække været et udtrykt ønsker om at mindske presset på Indre by og Indre Nørrebro og sikre en bedre spredning af kultur- og nattelivet ud over hele København.

 

Høring af lokaludvalgene

Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) ønsker derfor lokaludvalgets høringsbidrag til identificering af udvalgte pladser/strækning til en forsøgsordning med tidsmæssig udvidet udeservering (til kl. 02:00 fredage og lørdage i sommerhalvåret). Forvaltningen beder lokaludvalget om at pege på 1-2 pladser/strækninger på Vesterbro, som lokaludvalget mener vil være egnet til tidsmæssig udvidet udeservering. Der vil være tale om en 4-årig forsøgsordning, der løbende skal evalueres. 

Forvaltningen er i gang med at kortlægge byen for egnede pladser efter saglige kriterier om 1) nærhed til nærmeste beboelse og 2) en helhedsvurdering af restaurationstæthed og belastning i området.

Undersøgelsen foretages ved kortlægning af geodata om beboelse og restaurationstæthed sammenholdt med en fysisk vurdering af forholdene på pladserne. Lokaludvalgets høringsbidrag vil blive vedlagt som supplement til denne kortlægning.

Der er frist for indsendelse af høringssvar den 2. oktober. 

 

Borgerinddragelse om udeservering

I den borgerpanelundersøgelse, som lokaludvalget har lavet om udeservering, har flere respondenter skrevet forslag til, hvor på Vesterbro man kunne give dispensation fra de nye regler i administrationsgrundlaget og lave en udvalgt zone som Kødbyen, som må have udeservering til kl. 02:00. Der stilles bl.a. forslag om Enghave Plads, Vesterbro Torv, Istedgade, Sønder Boulevard, Litauens Plads, Carlsberg Byen, Halmtorvet, Værnedamsvej, Vesterbrogade, Jernbanebyen etc. 

Alle kommentarerne til dette spørgsmål kan læses i "Afrapportering på borgerpanelundersøgelsen med kommentarer" (spørgsmål 9) på lokaludvalgets hjemmeside: https://vesterbrolokaludvalg.kk.dk/nyheder/vesterbro-panel-er-delt-i-spoergsmaal-om-sluttidspunkt-for-udeservering

 

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg godkender indstillingen.

Beslutning

Høringssvaret blev godkendt.
Til top