Mødedato: 20.09.2017, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovgade 4, 2. sal, 1758 København V
Orientering om beslutning vedr. bevilling af midler fra Lillepuljen
Lokaludvalget orienteres om bevilling af midler til ansøgninger på 15.000 kr. og derunder fra Lillepuljen.
Tidligere beslutninger
Vesterbro Lokaludvalg har udlagt administrationen af puljeansøgninger på 15.000 kr. og derunder til sekretariatet.
Indstilling
Formanden foreslår,
- At Vesterbro Lokaludvalg tager orienteringen om bevillingen af midler til Lillepuljen til efterretning.
Problemstilling
Ansøgningerne ligger på medlemmernes side og har været drøftet i puljegruppen. Der er behandlet 16 ansøgninger til Lillepuljen:
- De berusede - ansøgt om 10.000,-
En performance Lecture om selvrepræsentation og skam i relation til alkohol (mis)brug. Projektet vil med humor og seriøsitet undersøge og skildre alkoholproblematikker.
a. Afslag, svag Vesterbro-tilknytning. - Golden Frequences - ansøgt om 15.000,-
Et lydprojekt på Bryggebroen, hvor opsætning af vindklokker, skal skabe et lydunivers, der virker afstressende på de forbipasserende travle cyklister og gående.
a. Afslag, projektet mangler en større Vesterbro-tilknytning. Projektet retter sig i større grad mod København som helhed - Handball4all - ansøgt om 15.000,-
Handball4all er et tilbud med street handball, rettet mod børn i alderen 8-12 år. Idéen bag projektet er at foreningslivet skal komme til børnene –ikke omvendt.
a. Afslag. Det er et udmærket arrangement, men der er begrænsede puljemidler, og budgettet er meget udgiftstungt på udstyr. - Slowroom contemporary - ansøgt om 10.564,-
Samtidskunst på Postgrunden. Udstillingerne omfavner en bred vifte af udtryk og sprog, fra fotografi og videoperformance til maleri og kollage.
a. Afslag. Sympatisk arrangement, men det mangler en større Vesterbro-tilknytning. Projektet retter sig i større grad mod København som helhed. - Creative Graffiti Workshop - ansøgt om 2.630,-
to fædre søger støtte til en gratis graffiti workshop for børn, hvor de med kridtspray kan male billeder og lære at bruge stencils. Målet er at lavet et samlet stort graffiti-maleri.
a. Der gives tilsagn om fuldt beløb på 2.630,- kr., under forudsætning af at der er givet tilladelse fra den bemandede lejeplads, eller tilsvarende ansvarlige for det område, der udsmykkes ved workshoppen. - A Hymn for the Slaughtered Pig - ansøgt om 12.350,-
Ansøgning om midler til materialer og afvikling af en midlertidig installation/udstilling under Cph Art Week. En eksperimental installation med lyd-, foto- video- og performance værker, med udgangspunkt i vores behandling af ”kræet”, både i form af de dyr vi spiser og visse grupper af vores medmennesker
a. Afslag, projektet mangler en større Vesterbro-tilknytning. Projektet retter sig i større grad mod København som helhed. - Vesterbro RAW - ansøgt om 14.720,-
Et kunsthåndværkermarked med fokus på det skæve og alternative kunsthåndværk, med formål at fremme integration mellem kultur og etnicitet på Vesterbro.
a. Der gives delvist tilsagn på 5.000,- kr. Tilsagnet givet under forudsætning af at der sættes ind på at få styrket integrationen med Venligbohus, der skal have to boder. - Hvor forsvinder minderne hen? - ansøgt om 15.000,-
Workshop for ældre og demensramte, med henblik på at skabe en forestilling omhandlende hukommelse og minder fra Vesterbro, i samarbejde med Ældresagen og Alzheimerforeningen.
a. Der gives delvist tilsagn på 10.000,-kr. Projektet retter sig mod en målgruppe, der sjældent får fokus. Styrkelse af fællesskabet. Reduceret støtte grundet få puljemidler. -
Pigefestival 2017 – ansøgt om 15.000,- kr.
Projektet har til formål at skabe et netværk med oplevelser og fællesskaber mellem Vesterbros piger, på tværs af diverse sociale, kulturelle og etniske skel.
a. Delvist tilsagn på 5.000,- kr. Det er et godt projekt, men puljegruppeudvalget bemærker, at der er store udgifter til lokaleleje hos dem selv, samt lønninger, der er med til at reducere støtten. - Lokal Skulptur - ansøgt om 12.000,-
Projektet søger at skabe et møde mellem det lokale og det udefrakommende. Gennem samtaler med de lokale skal en israelsk kunstner skabe en lokal skulptur, om klasseskel og velfærdssamfundet.
a. Afslag, svag Vesterbro-tilknytning. - Skruet guitar og vokal - ansøgt om 9.000,-
Musikalsk arrangement i forbindelse med Kulturnatten. Opførelse af ny musik med tekster om bylivet i København og omegn.
a. Afslag, svag Vesterbro-tilknytning. - Københavns Radiobiograf Festival 2017 - ansøgt om 15.000,-
Festival for fortællende radio og podcast, som finder sted på hhv. Absalon, HAUT og Bremen Teater.
a. Afslag, projektet mangler en større Vesterbro-tilknytning. Projektet retter sig i større grad mod København som helhed. - Pirate Radio 1 year anniversary - ansøgt om 10.000,-
Fejring af Pirate Radios 1-års dag. Heldagsarrangement ved Flydende By, med musik, fællesspisning, filmvisninger med mere.
a. Afslag, projektet mangler en større Vesterbro-tilknytning. Projektet retter sig i større grad mod København som helhed. - Welcome to the human experience - ansøgt om 15.000,-
Fernisering og efterfest, i relation til udstilling af 132 værker af nye og upcomming kunstnere, samt etablerede kunstnere, i Carlsberg Byens Galleri.
a. Afslag, projektet mangler en større Vesterbro-tilknytning. Projektet retter sig i større grad mod København som helhed. - Lyrikken i musikken - ansøgt om 15.000,-
Arrangementer med fokus på lyrik og poesi i danske sangtekster. Fremførelse, analyse og debat om lyrikkens påvirkning af tilhøreren, styret af fremtrædende kunstnere inden for musik og prosa.
a. Reduceret tilsagn på 5.000,- kr. Projektet er interessant med vinklen på lyrik. Reduceret støtte grundet få puljemidler. - Grønland: isen og danser om friheden - ansøgt om 8.000,-
Under Grønlands kulturdag, ønsker foreningen Kulturmøde Over Grænser at sætte fokus på Grønland, folket, rigsfællesskabet, politisk og kulturel udvikling i Grønland og hos grønlændere, både herboende og dem i Grønland. Samarbejde med Krist Kirken og Vesterbro bibliotek.
a. Der gives tilsagn om fuldt beløb på 8.000,- kr. Puljegruppen finder det spændende med den grønlandske vinkel, da der ikke gøres meget for grønlænderne i bydelen.
Løsning
Vesterbro Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning.
Økonomi
Der er 36.645,00 kr. tilbage i Lillepuljen til de resterende to ansøgningsfrister, henholdsvis den 15. oktober og den 1. december.
Videre proces
Sekretariatet har givet ansøgerne besked om beslutningerne vedrørende bevilling af midler.
Beslutning
Lokaludvalget tog orienteringen til efterretning.