Mødedato: 20.09.2017, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovgade 4, 2. sal, 1758 København V

Beslutning: Otto Busses Helhedsplan

Se alle bilag

Tidligere beslutninger

På det ordinære møde den 22. marts 2017, blev det besluttet at afsætte 54.000 kr. til udarbejdelse af en helhedsplan for området omkring Otto Busses Vej, inkluderende grønne arealer, kultur- og udstillingsfaciliteter og baner til forskellige former for idræt. Relevante bygninger, som kan omdannes til anden brug, samt hensigtsmæssige grønne arealer og arealer til idrætsbrug skal afdækkes, og der skal indgå stiforbindelser, som sikrer borgernes nem adgang til arealerne.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Vesterbro Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning
  2. at Vesterbro Lokaludvalg træffer beslutning om den videre proces for arbejdet med Otto Busses Helhedsplan.

Problemstilling

Ved det ordinære møde i marts blev der afsat 54.000 kr. til arbejdet med en helhedsplan for Otto Busses Vej. Arkitektfirmaet HOW Planning har udarbejdet et udkast til helhedsplan, som de kalder Vester Remisepark (se bilag).

Martin Andersen og Peter Holst fra HOW Planning vil på mødet præsentere forslaget.

Løsning

Lokaludvalget træffer beslutning om den videre proces med arbejdet omkring Otto Busses Vej.

Økonomi

Der blev ved mødet den 22. marts afsat 54.000 kr. til arbejdet med projektet.

Videre proces

 

Beslutning

ad 1) Lokaludvalget tog orienteringen til efterretning

ad 2) Videre proces:

Lokaludvalget besluttede, at forslaget trykkes og omdeles til alle lokaludvalgets medlemmer, der så kan drøftes i baglandet.

Pris for model af planen er 25.000 kr. Lokaludvalget udskød beslutningen om at bestille en model til et senere møde.

Lokaludvalgets opfølgning på planen skal drøftes igen på næste LU-møde

Til top