Meddelelser
Overborgmester Frank Jensen inviterer alle lokaludvalgsmedlemmer og alle medarbejdere i lokaludvalgssekretariaterne samt Borgerrepræsentationens medlemmer til lancering af bydelsplanerne den 25. oktober 2017. Programmet er som følger:
Kl. 16-16.10 Velkomsttale ved Overborgmesteren
Kl. 16.10-16.20 Tale ved lokaludvalgsformand
Kl. 16.20-16.30 Tale ved lokaludvalgsformand
Kl. 16.30 - 18.00 Bydelsplansbasar
Invitationen fra Overborgmesteren er sendt til medlemmerne i separat mail.
Naboorientering i forlængelse af høring vedr. nedlæggelse af privat fællesvej over matr.nr. 1689 Udenbys VesterKvarter, København.
Til orientering har det været muligt for naboer at indsende kommentarer til og med den 15. september. Høringsmaterialet kan sendes via mail ved henvendelse til sekretariatet. Det drejer sig om den smalle stribe af Kalvebod Brygge, der ligger lige op ad Tivoli Hotel.
Kommentarer og ønsker ang. adgang til vandet på Enghave Brygge
Brev til forvaltningen er vedhæftet. Forvaltningen melder, at det forventes at der er udfærdiget et program i slutningen af oktober og at inden for de økonomiske, konstruktions- og lovgivningsmæssige rammer, vil forvaltningen i programmet stille krav til anlæggenes anvendelighed og funktion.
Beslutning
Lokaludvalget tog meddelelserne til efterretning
Thomas orienterede om LUFT-møde, hvor bl.a. Distortion og andre events blev diskuteret. Indre By LU har frabedt sig Distortion. Vesterbro og Nørrebro er ikke gået helt så langt
Knud bad om at lokaludvalget drøfter Distortion inden KV.