Beslutning om bestilling af trykte bydelsplaner
Indstilling
Formanden indstiller til Vesterbro Lokaludvalg:
1. at lokaludvalget beslutter at få trykt 300 eksemplarer af bydelsplanen
2. at lokaludvalget afsætter et rammebeløb på 2.800 kr. til trykningen
Problemstilling
Der skal afgives bestilling på de trykte eksemplarer af bydelsplanen for Vesterbro. Center for Byudvikling har oplyst følgende priser:
Eksempel på 60 sider:
-
100 stk. 1.164 kr.
-
300 stk. 2.726 kr.
-
500 stk. 6.576 kr.
Center for Byudvikling oplyser, at der er tale om en anslået pris, som kan variere lidt afhængigt af, hvor mange sider bydelsplanen er på.
Den sidste bydelsplan blev trykt i 300 eksemplarer. Formanden har taget udgangspunkt i dette antal i indstillingen.
Løsning
Lokaludvalget beslutter hvor mange eksemplarer, bydelsplanen skal trykkes i, og afsætter et beløb til trykning af denne. Såfremt lokaludvalget beslutter at bestille 300 eksemplarer skal der afsættes 2800 kr.
Økonomi
Midlerne tages fra lokaludvalgets ikke disponerede midler.
Videre proces
Sekretariatet afgiver bestilling på det antal bydelsplaner, lokaludvalget beslutter at få trykt.