Mødedato: 20.05.2020, kl. 18:00
Mødested: Online

Beslutning om henvendelse til forvaltningerne omkr. multibanen i Enghaveparken

Se alle bilag
Vesterbro Lokaludvalg skal beslutte, om de vil rette henvendelse til hhv. Kultur- og Fritidsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen om at Mulitbanen i Enghaveparken er blevet til en hockeybane.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter at rette henvendelse til hhv. Teknik- og Miljøforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen vedr. Multibanen i Enghaveparken.

Problemstilling

Under områdefornyelsen blev Enghaveparken renoveret i forhold til at skybrudssikre samt opdatere parkens funktioner og udseende. i 2012 blev der lavet en workshop, hvor 240 børn blev inddraget i forhold til at skabe ideer til en park i børnehøjde. i 2012, var der to baner i parken - en hockeybane og en fodboldbane. Tidl. var begge baner fodboldbaner.

 En af de ting, som børnene efterlyste, var, at man ønskede boldbanen bevaret og opgraderet. En del ønskede også hockeybanen omdannet til en anden funktion.

Den løsning, som blev besluttet i regi af områdefornyelsen, var en multibane. Banen har dog både hockeymål og bander, og kan således ses som en hockeybane. Mange af dem der spiller hockey på banen er voksne.

Det opleves, at banen bliver brugt til etableret hockeyspil, og at de har ret til at smide andre, der bruger banen til fodbold ol, væk, da hockey har fortrinsret, og der er blevet sat et skilt op, hvor det fremgår, at banen er en hockeybane.

Banen er således gået fra at være en multibane til en hockeybane, på trods af at det er har været et lokalt ønske at banen kunne bruges af alle og at ingen særlige sportsgrene har særlig ret til banen.

Rapporten fra inddragelsen ligger som bilag.

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg beslutter at rette henvendelse til hhv. Teknik- og Miljøforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen om, at det undrer Vesterbro Lokaludvalg, at multibanen i Enghaveparken er blevet til en hockeybane, og lokaludvalget vil gerne kende processen bag den beslutning, da man lokalt har brug for byrum, der er alsidige og ikke giver fortrinsret til én sportsgren. Ligeledes vil lokaludvalget gerne gøre opmærksom på den inddragelse, der er lavet i forhold til børnenes ideer til Enghaveparken, da det ikke virker til, at forvaltningerne er opmærksomme på børnenes bidrag. 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget

Videre proces

Besluttes på mødet.

Beslutning

Det blev besluttet at udsætte sagen til næste Lokaludvalgsmøde, da der kommer et svar Teknik- og Miljøforvaltningen. KFBU laver udkast til henvendelse til drøftelse på det ordinære møde i juni.
Til top