Mødedato: 20.05.2015, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal, lokale 5

Støtteerklæring til Værestedet Fisken

Se alle bilag
Vesterbro Lokaludvalg skal tage stilling til et forslag om at bakke op om et åbent brev fra Værestedet Fisken

Indstilling og beslutning

Formanden foreslår Vesterbro Lokaludvalg

1. at beslutte om Vesterbro Lokaludvalg vil bakke op om støtteerklæringen til Værestedet Fisken

Problemstilling

Værestedet Fisken har fremsendt et åbent brev til en række ledende politikere i Københavns Kommune: Overborgmester Frank Jensen, Børne- og Ungdomsborgmester Pia Allerslev, Socialborgmester Jesper Christensen og Beskæftigelses- og Integrationsborgmester Anna Mee Allerslev

Lederen af Værestedet Fisken, Ena Juhl, har fremsendt en kopi af det åbne brev til Vesterbro Lokaludvalg med håbet om at Vesterbro Lokaludvalg vil bakke op om henvendelsen.

Løsning

Det åbne brev fra Værestedet Fisken til de ledende politikere i Københavns Kommune har været drøftet på møde i Lokaludvalgets Social- og Sundhedsudvalgsmøde den 6. maj 2015. Social- og Sundhedsudvalget vil komme med et forslag til en indstilling til lokaludvalgsmødet den 20. maj 2015

Beslutning

Vesterbro Lokaludvalg var enige om at bakke op om det åbne brev fra Værestedet Fisken

Ena Juhl var inhabil ved behandlingen af dette punkt.
Til top