Mødedato: 20.05.2015, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal, lokale 5

Høring: Tivolihjørnet (lokalplanforslag med kommuneplantillæg)

Se alle bilag
Lokalplanen skal danne grundlag for opførelse af ”Tivolihjørnet” langs Vesterbrogade og Bernstorffsgade. 
Høringsfrist den 10. juni 2015

Indstilling og beslutning

Formanden foreslår Vesterbro Lokaludvalg

1. at beslutte om der skal indsendes et høringssvar til lokalplanforslaget og kommuneplantillægget Tivolihjørnet

Problemstilling

Lokalplanens baggrund og formål Tivoli har gennem mange år arbejdet med at udvikle helårsaktiviteter, der kan skabe liv i området også uden for havens sæsoner, og de ønsker nu at realisere et projekt kaldet ”Tivolihjørnet”. Lokalplanen skal danne grundlag for opførelse af ”Tivolihjørnet” langs Vesterbrogade og Bernstorffsgade. Projektet skal forbinde Tivoli og byen med butiks- og restaurantoplevelser i tråd med Tivolis traditioner samt udvide hotel Nimb.

Det samlede høringsmateriale, inkl. behandling i Borgerrepræsentationen og den tidligere startredegørelse kan se her: http://www.blivhoert.kk.dk/hoering/tivolihj-rnet-lokalplanforslag-med-kommuneplantill-g

Løsning

Tivolihjørnet ligger teknisk set ikke på Vesterbro, men i Indre By. Indimellem udtaler lokaludvalgene sig imidlertid om lokalplansager og lignende, der ligger lige på grænserne og høringsmaterialet har derfor været drøftet på møde i Vesterbro Lokaludvalgs Teknik- og Miljøudvalg den 30. april 2015.

Beslutning

Et udkast til høringssvar var omdelt ved mødets start. Vesterbro Lokaludvalg tilsluttede sig udkastet.
Til top