Mødedato: 20.05.2015, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal, lokale 5

Høring: Risikostyringsplan for Kalveboder

Se alle bilag
Risikostyringsplanen for København indeholder de initiativer, som skal være medvirkende til at reducere risikoen for en oversvømmelse.
Risikostyringsplanen er i høring indtil 19. juni 2015.

Indstilling og beslutning

Formanden foreslår Vesterbro Lokaludvalg

1. at vedtage et høringssvar

Problemstilling

Køge Bugt er udpeget som et af 10 danske risikoområder, hvor der er en potentiel væsentlig oversvømmelsesrisiko. Denne udpegning er sket som et led i den danske implementering af EU's oversvømmelsesdirektiv. For de udpegede områder skal der udarbejdes en risikostyringsplan.

Risikostyringsplanen for København indeholder de initiativer, som skal være medvirkende til at reducere risikoen for en oversvømmelse.

Høringsmaterialet kan ses her: http://www.blivhoert.kk.dk/hoering/risikostyringsplan-kalveboder

Løsning

Høringsmaterialet har været drøftet på møder i Lokaludvalgets Teknik- og Miljøudvalg henover foråret 2015. Teknik- og Miljøudvalget har lavet et udkast til høringssvar, som det foreslås at Lokaludvalget tager udgangspunkt i.

Beslutning

Et udkast til høringssvar var omdelt ved mødets start. Vesterbro Lokaludvalg tilsluttede sig udkastet.
Til top