Meddelelser
Henvendelse fra borger vedr. parkering på fortovene på Istedgade
Lokaludvalget har fået en mail fra en borger med et billede af 3 parkerede biler på fortorvet på Istedgade. Sekretariatet har skrevet tak for henvendelsen og sendt sagen videre til Lokaludvalgets Teknik- og Miljøudvalg, der allerede er i gang med at se på hvordan parkering på fortorvene i Istedgade kan undgås.
Henvendelse om bestyrelsespost i Børneinstitution Enghave
Lokaludvalget har fået en henvendelse fra Børneinstitution Enghave med et tilbud om en plads i deres bestyrelse, hvor de gerne vil have en lokal repræsentant. Forretningsudvalget har behandlet henvendelsen på møde den 6. april 2016 og har vurderet, at det ikke er en lokaludvalgsopgave at sidde i en daginstitutionsbestyrelse.
Vesterbro Lokaludvalg er en uafhængig lokal forsamling, men dog stadig en del af Københavns Kommune, hvor lokaludvalgets repræsentanter skal godkendes af Københavns Borgerrepræsentation. Vesterbro Lokaludvalgs primære formål er at fungere som bindeled mellem københavnerne på Vesterbro og politikerne på Københavns Rådhus.
Invitation Ny arkitekturpolitik for København
Kære lokaludvalg og miljøpunkter
Vi er i gang med at formulere en ny, revideret arkitekturpolitik for København, der vil sætte retning og rammer for de kommende års udvikling af byens fysiske miljø.
Dette arbejde vil vi meget gerne drøfte med jer og få jeres bidrag til på et fællesmøde torsdag den 19. maj 2016 kl. 16:00-19:00 i Njalsgade 13, mødecenteret, 2300 København S. Vi sørger for en let anretning under mødet.
Til mødet vil vi præsentere rammerne for udviklingen af en ny arkitekturpolitik og lægge op til gruppedrøftelser af fire temaer:
- Fleksibel brug af byen
- Byens ressourceforbrug
-
Byens egenart
-
Byens processer
Både udvalgsmedlemmer, sekretariatsmedarbejdere og folk fra arbejdsgrupperne og miljøpunkterne er meget velkomne til at deltage.
Tilmelding sker pr. mail til Lene Bjerg Kristensen lebjer@tmf.kk.dk senest den 6. maj 2016. Husk at oplyse email-adresser, så vi kan sende program og materiale ud før mødet.
Med venlig hilsen
Tina Saaby
Stadsarkitekt
Byens Udvikling
Beslutning
Borgmester Morten Kabel har sendt en orientering til lokaludvalgene om at bilfri søndag endeligt aflyses, da der ikke er finansiering.
Thomas Warburg orienterede om seminaret for Lokaludvalgsmedlemmer lørdag den 16. april 2016.
Thomas Warburg, Thomas Egholm og Ole Rindtoft orienterede om et møde de har haft med Kultur- og Fritidsforvaltningen vedr. kulturfaciliteter -og tilbud ved Onkel Dannys Plads.