Nyt fra Områdefornyelsen Centrale Vesterbro
Indstilling
Formanden foreslår Vesterbro Lokaludvalg
1. at styregruppemedlemmerne orienterer om arbejdet i Områdefornyelse Centrale Vesterbro
Problemstilling
Vesterbro Lokaludvalg har 6 medlemmer af Områdefornyelsen Centrale Vesterbros styregruppe. Der er stor sammenhæng mellem arbejdet i Områdefornyelsen og lokaludvalgets arbejde, derfor orienterer styregruppemedlemmerne lokaludvalget om dette.
Løsning
Vesterbro Lokaludvalg drøfter arbejdet i Områdefornyelse Centrale Vesterbro
Økonomi
Denne indstilling har ingen økonomiske konsekvenser for Vesterbro Lokaludvalg
Videre proces
Næste møde i Områdefornyelsens styregruppe er tirsdag den 26. april 2016.
Beslutning
Dagen inden lokaludvalgsmødet var der blevet rundsendt et bilag til dagsordenspunktet Nyt fra Områdefornyelsen omhandlende en medfinansiering fra områdefornyelsens midler til en forundersøgelse.
Lokaludvalget besluttede under godkendelse af dagsordenen, at punktet skulle indeholde en drøftelse og beslutning om, hvad lokaludvalgsmedlemmerne pålægges at stemme i Områdefornyelsens Styregruppe.
Lokaludvalget besluttede, at pålægge Lokaludvalgets medlemmer af styregruppen at stemme for forslaget om en medfinansiering.
Lokaludvalget drøftede arbejdet i Områdefornyelsen, herunder
- evalueringen af arbejdet
- forankring af de projekter og indsatser, der er sat igang