Orientering om Teknik- og Miljøudvalgets proces for Lokaludvalgenes budgetønsker
Indstilling
Forpersonen foreslår,
- at Vesterbro Lokaludvalg beslutter, at TMU formulerer udkast til budgetønsker og indhenter eventuelle input fra forvaltningen, og forelægger budgetønsker på Lokaludvalgets møde i april 2024.
Problemstilling
Sidste år forsøgte Teknik- og Miljøudvalget sig med en ny proces for Lokaludvalgenes budgetønsker, hvor Teknik- og Miljøudvalget sammen drøftede Lokaludvalgenes ønsker og besluttede, hvilke ønsker de ville henvise til budgetforhandlingerne.
Teknik- og Miljøudvalget vil gerne gentage processen for Lokaludvalgenes ønsker til Budget 2025. Det betyder, at de på Teknik- og Miljøudvalgets budgetseminar den 10. juni 2024 vil drøfte Lokaludvalgenes budgetønsker og som udvalg beslutte, hvilke de vil henvise til forhandlingerne om Budget 2025.
Procesbeskrivelse:
- Senest 22. marts: Lokaludvalgenes foreløbige indmelding af budgetønsker til forvaltningen, såfremt lokaludvalgene ønsker faglige sparring med forvaltningen.
- Senest 5. april: Lokaludvalgene modtager inputs fra forvaltningen på de ønsker, som er meldt ind.
- Senest 2. ma kl. 10.00: Lokaludvalgenes frist for at indsende ønsker.
- 2.-31. maj: TMF udarbejder katalog med alle lokaludvalgenes budgetønsker
- 31. maj: Katalog med beskrivelse af budgetønsker fra lokal-udvalgene publiceres for TMU og udsendes til lokaludvalgene til orientering
- 10. juni: TMU afholder budgetseminar. Udvalget prioriterer de budgetønsker, som de vil henvise til forhandlingerne om Budget 2025. Udgangspunktet er et flertal i udvalget. Dog kan enkeltpersoner eller politiske partier bestille et budgetnotat.
- 10.-17. juni: TMF udarbejder referat fra budgetseminaret
- 17. juni: TMF orienterer lokaludvalgene om udvalgets prioriteringer på budgetseminaret
- 17. juni – 30. august: TMF udarbejder budgetnotater på de af udvalget prioriterede budgetønsker
- 2.-6. september: Forhandlinger om Budget 2025
- 16. september: TMF orienterer lokaludvalgssekretærerne om, hvilke budgetønsker fra lokaludvalgene der er kommet med i aftalen om Budget 2025
- 3. oktober: Borgerrepræsentationen vedtager budgettet
Løsning
Vesterbro Lokaludvalg beslutter, at TMU formulerer udkast til budgetønsker og indhenter eventuelle input fra forvaltningen, og forelægger budgetønsker på Lokaludvalgets møde i april 2024
Økonomi
-
Videre proces
-