Beslutning om svar på henvendelse vedr. projekt om søerne
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Vesterbro Lokaludvalg fremsender svar vedr. henvendelse om samarbejde vedr. projekt om søerne.
Problemstilling
Østerbro, Nørrebro, Indre By og Vesterbro Lokaludvalg ligger op til søerne, og er blevet kontaktet med en forespørgsel om interesse for samarbejde om et projekt vedr. søerne. Projektgruppen er to arkitekter og en lærer fra Nørrebro med relevant viden om miljø, byplanlægning og lokale forhold.
Konceptet for projektet ligger rimelig fast og fremlægges Teknik- og Miljøborgmesteren i maj og drøftes med Teknik- og Miljøforvaltningen her i marts. Projektet er anbefalet af Naturfredningsforeningen.
Projektbeskrivelsen og referat fra Naturfredningsforeningen ligger som bilag.
Løsning
Vesterbro Lokaludvalg fremsender svar på henvendelsen. Forslag til svar ligger som bilag.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vesterbro Lokaludvalg.
Videre proces
Sekretariatet sender lokaludvalgets svar til projektgruppen.