Beslutning om at indgå i fælleshenvendelse vedr. partikelforurening
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Vesterbro Lokaludvalg beslutter, at være medunderskrivere på en fælles henvendelse vedr. partikelforurening.
Problemstilling
Bispebjerg og Nørrebro Lokaludvalg har fået lavet en undersøgelse af partikelforurening. I den forbindelse vil de gerne sende en henvendelse til de involverede borgmestre for at gøre dem opmærksomme på de problematikker og anbefalinger, som de er kommet frem til.
Bispebjerg og Nørrebro Lokaludvalg ser meget gerne, at henvendelsen bliver sendt på vegne af så mange lokaludvalg som muligt, da det er tale om en bydækkende problematik. Deadline for tilbagemelding, om man ønsker at være medunderskriver, er den 29. marts, men gerne før.
Undersøgelse ligger på medlemmernes side og fælleshenvendelse ligger som bilag.
Løsning
Vesterbro Lokaludvalg beslutter at være medunderskriver på henvendelsen, da undersøgelsen er i tråd med den undersøgelse Vesterbro Lokaludvalg lavede om partikelforurening på Enghavevej.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget
Videre proces
Sekretariatet viderebringer lokaludvalgets beslutning til Bispebjerg og Nørrebro Lokaludvalg