Mødedato: 20.03.2013, kl. 18:00
Mødested: Wikiteket, Lyrskovsgade 4, 1. sal

Status på Vesterbrobasen

Vesterbrobasen er en hjemmeside, der blev oprettet i 2010: www.vesterbrobasen.dk

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller

1. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter om Vesterbrobasen fortsat skal eksistere

2. at Vesterbro Lokaludvalg forpligter sig til selv at bruge Vesterbrobasen som følge af at den fortsat skal eksistere

Problemstilling

Vesterbrobasen blev oprettet i løbet af 2010. Hjemmesiden har tre primære funktioner: en oversigt over foreninger på Vesterbro, en kalender over begivenheder på Vesterbro, og et debatforum.

På basen er der registreret ca. 30 foreninger, og der er ikke sket nogen ændring i dette antal igennem de sidste par år. På grund af regler omkring registrering af borgere mm, så må sekretariatet ikke oprette foreninger inde på basen, men foreningerne skal selv oprette sig.

Kalenderen trækker automatisk oplysninger fra Kultunaut og er dermed altid opdateret og godt fyldt op af de mange ing, der hver dag foregår på Vesterbro.

På debatforummet er der i alt 6 indlæg, der alle stammmer tilbage fra 2010.

Løsning

Sekretariatet anbefaler, at Vesterbro Lokaludvalg træffer en beslutning om, hvad der skal ske med hjemmesiden.
Forretningsudvalget har bedt sekretariatet om at undersøge, hvor mange besøgende siden har. Dette har ikke været muligt at finde frem til inden dagsordensudsendelse, men vil blive forsøgt undersøgt frem til Lokaludvalgsmødet den 20. marts 2013

Beslutning

Det blev besluttet, at der ikke ændres ved Vesterbrobasens lige pt.
Til top