Mødedato: 20.03.2013, kl. 18:00
Mødested: Wikiteket, Lyrskovsgade 4, 1. sal

Vesterbros Gader 2013 - jury

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller

1. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter, at der nedsættes en jury til præmiering i konkurrencen Vesterbros Gader, og at juryen består af 6-10 medlemmer, dog således at antallet af lokaludvalgsmedlemmer ikke kommer i undertal

2. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter, at beslutningskompetencen vedr. præmiering i konkurrencen uddelegeres til juryen

3. at Vesterbro Lokaludvalg vælger et antal lokaludvalgsmedlemmer til juryen på baggrund af forslag fra Lokaludvalgets Kultur- Fritids- og Børneudvalg

4. at Vesterbro Lokaludvalg vælger en formand for juryen, som skal være medlem af lokaludvalget. Formanden har den udslagsgivende stemme ved stemmelighed i juryen

5. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter, at ikke-lokaludvalgsmedlemmerne i juryen godkendes af juryens lokaludvalgsmedlemmer efter indstilling fra juryformanden. Det er et krav, at de eksterne jurymedlemmer vælges bredt ud fra deres kompetencer

Problemstilling

Vesterbro Lokaludvalg besluttede på lokaludvalgsmødet den 20. februar 2013, at byrumskonkurrencen Vesterbros Gader skal afholdes igen i 2013. Lokaludvalget traf ikke på det møde beslutning om udvælgelse af vindere.

Det foreslås, at der nedsættes en jury bestående af både lokaludvalgsmedlemmer og ikke-lokaludvalgsmedlemmer i lighed med de foregående år. Lokaludvalget vælger en formand for juryen, og denne formand har den udslagsgivende stemme ved afstemninger. Det er ligeledes jury-formanden, der indstiller de eksterne jurymedlemmer til godkendelse hos lokaludvalgs-jurymedlemmerne. Juryen får uddelegeret den endelig beslutningskompetence fra Vesterbro Lokaludvalg til at beslutte vinderne af konkurrencen Vesterbros Gader.

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg skal beslutte om juryen skal sammensættes og udvælges på den foreslåede måde, og skal i så tilfælde vælge lokaludvalgs-repræsentanter til juryen.

Økonomi

Vesterbro Lokaludvalg har på møde den 20. februar 2013 afsat 75.000 kr til vinderne af Vesterbros Gader til udførelsen af vinder-projekterne

Beslutning

Vesterbro Lokaludvalg godkendte indstillnigen og valgte følgende personer til juryen: Bettina Porsild, Maja Højriis Ingvartsen, Ole Rindtoft, Per Schrader, Bruno Anders Schwede
Bettina Porsild blev valgt som formand for juryen
Til top