Mødedato: 20.02.2013, kl. 18:00
Mødested: Gethsemane Kirke

Høring: Midlertidig grundvandssænkning i Stampesgade

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller

1. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter om de kan tilslutte sig det udarbejdede høringssvar.

Problemstilling

Center for Miljø har givet Copenhagen Metro Team (CMT) tilladelse til at etablere en midlertidig grundvandssænkning i forbindelse med etablering af metrostation ved Københavns Hovedbanegård, Stampesgade.

Der vil blive udført en vandtæt væg omkring byggegruben og etableret re-infiltration af oppumpet grundvand for at reducere udbredelsen af grundvandssænkningen. Der er udført undersøgelser af fundamenterne af de omkringliggende bygninger for at undersøge risikoen for sætninger i ukonsoliderede jordlag, når grundvandet sænkes. Oppumpningen forventes afsluttet ved udgangen af 2014.

Center for Miljø vurderer på baggrund af det fremsendte ansøgningsmateriale, at grundvandssænkningen ikke vil påvirke jord og grundvand samt at risikoen for skader på omkringliggende bygninger er minimal.

Afgørelsen kan for så vidt angår retlige forhold påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen skal indgives skriftligt til Center for Miljø, Njalsgade 13, 2300 København S eller på mail tilCityringen@tmf.kk.dk inden 4 uger fra tidspunktet for afgørelsens offentlig¬gørelse. Natur- og Miljøklagenævnet opkræver et klagegebyr. Vejledning om klageregler og gebyrordning kan findes på Natur- og Miljøklage¬nævnets hjemmeside www.nmkn.dk.

Vedhæftet dette punkt er dog den udstedte tilladelse til grundvandssænkningen.

Løsning

Vesterbro Lokaludvalgs Teknik- og Miljøudvalg har diskuteret tilladelsen på deres møde den 13. februar 2013, og lavet et udkast til en skrivelse fra Vesterbro Lokaludvalg. Vesterbro Lokaludvalg skal beslutte om man ønsker at tilslutte sig denne skrivelse.

Beslutning

Vesterbro Lokaludvalg var ikke beslutningsdygtige, men besluttede at foretage vejledende afstemninger, som efterfølgende skriftligt sendes til godkendelse i Lokaludvalget.

Indstillingen blev tiltrådt.

Efter at beslutningsprotokollen har været udsendt til godkendelse per mail til Lokaludvalget, er der efter fristens udløb, fredag den 1. marts 2013, ikke indkommet kommentarer eller indvendinger i forhold til de vejledende beslutninger på Lokaludvalgsmødet. Derfor er beslutningerne nu endeligt godkendt.
Til top