Mødedato: 20.02.2013, kl. 18:00
Mødested: Gethsemane Kirke

Årsplan 2013

Se alle bilag
Vesterbro Lokaludvalg skal udarbejde en årsplan for arbejdet i 2013

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller

1. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter en årsplan for 2013

Problemstilling

Vesterbro Lokaludvalg skal udarbejde en årsplan for 2013. Således at både fagudvalgene og sekretariatet kan styre efter den, og de løbende prioriteringer bliver i overensstemmelse med, hvad Lokaludvalget overordnet set ønsker.

På Lokaludvalgsmødet den 16. januar 2013 besluttede Lokaludvalget at årsplanen skal behandles i fagudvalgene inde Vesterbro Lokaludvalg vedtager en endelig årsplan. Lokaludvalget besluttede, at fagudvalgene skal gennemgå årsplanen med henblik på at tydeliggøre, hvad der er hhv. politiske prioriteringer og konkrete projekter. Og det skal også tydeliggøres hvilke projekter, der primært er drevet og styret af lokaludvalgsmedlemmer, og hvilke projekter, der primært ligger i sekretariatet. Desuden skal årsplanen gennemgås for at sikre, at indholdet svarer til, hvad de enkelte udvalg også fremadrettet ønsker at arbejde med.

Projektskema
På sidste Lokaludvalgsmøde aftalte I, at der fremover skal udfyldes et projektskema og laves et budget inden projekter kan vedtages og få bevilget midler i Vesterbro Lokaludvalg. Således at det sikres at Lokaludvalget er fuldt oplyste om, hvad det er de enkelte projekter indeholder, og hvad der bruges penge på, når der træffes beslutninger. Sekretariatet har udarbejdet et projektskema, en procesbeskrivelse og en en kommunikationsguide.
Projektskema og budget er obligatorisk at få udfyldt, jf. Lokaludvalgets beslutning, de øvrige ting er tænkt som en hjælp, hvis de giver mening. Fælles gælder at sekretariatet selvfølgelig gerne hjælper med alle tre dele. Udfyldelsen af skemaerne kan de første par gange nok tage lidt tid, men det bliver snadsynligvis nemmere med tiden, og formentlig kan skemaerne blive en hjælp i selve gennemførslen af projekter.

Løsning

På tidspunktet for dagsordensudsendelsen er det kun Lokaludvalgets Social- og Sundhedsudvalg, der har holdt møde den 4/2-2013. Teknik- og Miljøudvalget har møde den 13/2-2013. Og Kultur- Fritids- og Børneudvalget har møde den 18/2-2013.
På baggrund af møderne i fagudvalgene kommer der sandsynligvis nogle projektskemaer, som vil blive fremsendt så hurtigt som muligt og senest uddelt på Lokaludvalgsmødet den 20. februar 2013. Øvrige input til årsplanen vil blive sammenskrevet og fremlagt senest på mødet.

Økonomi

Vesterbro Lokaludvalg har fået tildelt 1.566.000 kr i puljemidler til selvstændig varetagelse i 2013. Hidtil har Lokaludvalget truffet beslutninger vedr. 779.850 kr af puljemidlerne, og der er derfor endnu 786.150 kr., der ikke er budgetteret.

Beslutning

Vesterbro Lokaludvalg var ikke beslutningsdygtige, men besluttede at foretage vejledende afstemninger, som efterfølgende skriftligt sendes til godkendelse i Lokaludvalget.

Indstillingen blev tiltrådt

For stemte 8 (Jørgen Krause, Ole Rindtoft, Jens Johansen, Carsten Clausen, Erik Hegelund-Frederiksen,Thomas Egholm, Bettina Porsild, Thomas Warburg), og der var 2, der undlod at stemme (Lasse Glavind, Frans Luja Madsen).

Efter at beslutningsprotokollen har været udsendt til godkendelse per mail til Lokaludvalget, er der efter fristens udløb, fredag den 1. marts 2013, ikke indkommet kommentarer eller indvendinger i forhold til de vejledende beslutninger på Lokaludvalgsmødet. Derfor er beslutningerne nu endeligt godkendt.
Til top